Politisk program for LGBT DanmarkFrihed til forskellighedLGBT Danmark er en seksual- og kønspolitisk interesseorganisation, der arbejder for lesbiskes, bøssers og biseksuelles politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmarkedsmæssige ligestilling på alle niveauer i samfundet. Vi mener, at alle mennesker skal have mulighed for at realisere deres individualitet og særpræg uanset køn, alder, etnisk oprindelse, religion, sociale og kulturelle forskelleeller seksuel orientering - og uanset hvilken familieform man vælger at leve i. Det er Landsforeningens specielle opgave at sikre, at denne menneskelige mangfoldighed også kan udfolde sig uanset seksuel orientering. LGBT Danmark arbejder på et demokratisk parlamentarisk grundlag. Landsforeningen er politisk uafhængig. Vi arbejder i forhold til de politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmarkedsmæssige strukturer, instanser og institutioner, som sætter rammerne for vores liv. Landsforeningen samarbejder med beslægtede interesseorganisationer og bevægelser både nationalt og internationalt. Under overskriften "Landsforeningens samfundsvision" beskriver vi vores vision om et bedre samfund mht. problemstillinger vedr. seksuel orientering, mens vi under "Landsforeningens arbejdsprogram" beskriver, hvordan vi ønsker at bringe samfundet hen imod denne samfundsvision. |
