Lesbisk plus, L+, har nu eksisteret i flere år og har sine rødder fra den gang foreningen hed lesbiske over fyrre. Der er sket meget siden!
Et af vore mål har været at nå en bredere gruppe af lesbiske, også dem, som endnu ikke er fyldt fyrre og det synes vi er lykkedes.
Koordineringsgruppen:
KOO-gruppen (koordineringsgruppe) består p.t. af 4 kvinder, nogle af os er forholdsvis nye i miljøet.
Vi har en masse energi, entusiasme og vi synes det er sjovt at arbejde frivillig i L+! Med denne kombination og vores netværk bidrager vi forhåbentlig til, at endnu flere kvinder finder vejen forbi L+ og arrangementerne.
For hvem:
Primært for voksne lesbiske fra 30 år og opefter.
Er du ny, enten i miljøet eller til L+ kan vi tilbyde et introduktionsmøde onsdagen inden arrangementet. På forhånd skal vi vide om du er interesseret, da i skal minimum være 4 til at vi arrangerer et møde. Se mere på vores webside og tilmeld dig hos Olga. Er du forhindret kan du komme en halv time før arrangementet starter og høre nærmere om L+, hvor der vil være en fra KOO-gruppen, som vil introducere dig til stedet.
Hvor og hvornår:
Arrangementerne afholdes den sidste fredag i måneden kl. 19.30 på Toppen i Nygade 7, 4. sal, med mindre andet er annonceret. Se de enkelte arrangementer på vores hjemmeside længere nede.
Hvad koster det?
Det koster ”koppenge”/entré at deltage i arrangementerne, hvilket er 25 kr. for alle. Ved særlige arrangementer kan det koste lidt mere. De indkomne penge bliver brugt til at dække diverse udgifter i forbindelse med arrangementerne.
Overskuddet går til at arrangere bl.a. dronningeweekend og til at få gode foredragsholdere.
Mål
At fortsætte med at tilbyde foredrag eller aktiviteter mv., den sidste fredag i måneden, samt arrangere dronningeweekend, grillaften, fødselsdagsfest og julefrokost.
Vi bestræber os på at skabe et socialt, rummelig og åbent forum, hvor vi respekterer hinanden uanset baggrund. For dig der deltager forventer vi ligeledes at du har lyst til at bidrage til dette.
Så, er du nysgerrig, og savner du et spændende og anderledes sted at mødes i, så er L+ måske noget for dig!