KirkepolitikLGBT Danmarks Kirkepolitiske Udvalg arbejder overordnet for, at homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner har samme adgang til at udøve religion som alle andre borgere, og at religion ikke bliver anvendt som grundlag for at begrænse homoseksuelles, biseksuelles og transpersoners rettigheder og levevilkår. Forholdet mellem (folkekirkelig og anden) religion og seksuel orientering bliver i stigende omfang tematiseret både i den offentlige debat og i lovgivningsarbejdet. Det Kirkepolitiske Udvalgs primære funktion er derfor at sikre, at LGBT Danmark kan give kvalificerede svar på de enkeltspørgsmål, der rejses af journalister og meningsdannere, og at sætte fokus på den rettighedspolitiske kerne i den religiøse eller antireligiøse retorik. Udvalget tager ikke stilling til forholdet mellem kirke og stat eller til den rette placering af ægteskabsmyndigheden. Udvalget vil heller ikke påtvinge bestemte trossamfund at ændre deres religiøse praksis eller trosgrundlag for at inkludere homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner. Målet er, at den danske lovgivning ikke bidrager til diskrimination, og at trossamfundene ikke udøver usaglig diskrimination (f.eks. i ansættelsesforhold). Det vigtigste punkt i udvalgets arbejde er fortsat spørgsmålet om kirkelig vielse af homoseksuelle. Den danske lovgivning forbyder de trossamfund, der har vielsesmyndighed, at yde den samme service til par af samme køn. Det Kirkepolitiske Udvalg arbejder for en afskaffelse af denne forskelsbehandling på tre fronter:
Udvalget ønsker desuden at rådgive den enkelte homoseksuelle, biseksuelle og transperson om kirke- og religionspolitiske spørgsmål, f.eks. med vejledning til at finde præster eller kirkelige miljøer, der er åbne over for disse grupper, og med støtte i tilfælde af usaglig diskrimination på religiøst grundlag. Det Kirkepolitiske Udvalg er principielt ikke-konfessionelt og tager dermed ikke stilling for eller imod det ene eller det andet religiøse standpunkt. Eftersom den danske Folkekirke har en forfatningsmæssig særstatus og derfor har delvis karakter af en offentlig myndighed, retter udvalget først og fremmest sin opmærksomhed imod Folkekirken. I det omfang, det er foreneligt med den overordnede målsætning, vil udvalget dog også deltage aktivt både i debatten om andre religioner og i dialogen med andre trossamfund. Udvalget besidder i dag en bred viden om religion og religiøse forskelle, men det ønsker samtidig at tiltrække flere personer med ikke-folkekirkelig baggrund enten som aktive medlemmer eller som eksterne ressourcepersoner.
|
Kirke og religionNyt om kirkepolitikTilfredsstillende forslag fremlagt. Folkekirken vil kalde alle viede par for ægtefæller Tilfredshed med beslutning. Folketinget ud af kirken - og kirken ud af Folketinget Ifølge Ekstra Bladet har landets biskopper ladet kirkeminister Manu Sareen forstå, at hvis par af... |
