Grupper for dig - København

Mulighederne er mange. Kig rundt og bliv inspireret. Alle grupperne byder nye velkomne og på hver gruppeside er det muligt at skrive til gruppens kontaktperson, så I kan aftale, hvornår du dukker op.

Mænd
Som mand i LGBT Danmark kan du – hvad enten du er bøsse, bi eller trans – deltage i GBT-mandegruppen, der er en ny social gruppe for mænd i alle aldre. Er du sprunget sent ud som bøsse, har du også mulighed for at deltage i Homo med Forsinkelse.
Biseksuelle
Er du biseksuel? Så er bigruppen stedet. Her finder du landets største bisamling, snak om det at være bi, temaaftener og hyggeaftener samt af og til arrangementer i byen. Bigruppen er landets eneste for biseksuelle - så kom og vær med!
Lesbiske
Grupper for lesbiske i København. For dig der vil møde andre lesbiske, vandre, snakke og opleve forfatteraftener. Der er tilbud for enhver alder og for de fleste interesser.
Transpersoner
Bredden i T-gruppen spænder fra transvestitter til transseksuelle, herunder alle de variationer der opstår, når man begynder at sætte spørgsmålstegn ved sit medfødte køn. T-gruppen er med andre ord en broget skare.
Unge
Introgruppen er for dig som er under 25. Du er måske genert, men vil gerne møde andre og have en introduktion til LGBT-miljøet i København. Foruden introgruppen har vi grupper for forældre til LGBT'ere og andre tilbud til de, som er klar til at springe ud i flere udfordringer.
Seniorer
Projekt for etablering af LGBT egnede ældreboliger.
Familie og venner
Har du en søn, datter eller ven, der er homo-, bi- eller transseksuel, så er du velkommen i netværket for familie og venner til homo-, bi- og transseksuelle.
Blandede grupper
Alle vores blandede grupper. For etniske minoriteter, for dig der vil gå ud og hjælpe eller oplyse, for dig der ønsker at blive mor eller far, for dig hvor religion er vigtigt, for udenlandske LGBT'ere og selvfølgelig vores gruppe for homoseksuelle der bruger tegnsprog.

Udvalg og rådgivninger

LGBT Danmark har også rådgivninger, bibliotek og udvalg, som alle har brug for en frivillig indsats. Fælles for disse er, at du skal være LGBT Danmark medlem.

Skal jeg være medlem?

Grupperne er forbeholdt medlemmer af LGBT Danmark. Det er en af fordelene LGBT Danmark medlemmer har, og det er med til at betale huslejen, websiderne og alt det andet. Desuden støtter du en god sag.

Du er dog altid velkommen til at kigge forbi hos grupperne et par gange - også hvis du ikke er medlem.

Kom og vær med!

Hver gruppe har en kontaktperson. Skriv til ham/hende og aftal hvornår du kommer. Husk at vi alle har været nye på et tidspunkt, og vi er åbne for dig, der har lyst til at være med.