SeniorForum

Hvornår:
10/12/2020 kl. 14:00 – 16:00
2020-12-10T14:00:00+01:00
2020-12-10T16:00:00+01:00
Hvor:
LGBT+ Danmark
Vestergade 18E
1456 Kbh. K
Pris:
Gratis

Seniorpolitisk udvalg har besluttet, at det sidste møde i SeniorForum i indeværende år bliver et foreløbigt punktum for SeniorForum i den form, SeniorForum har haft siden starten i september sidste år.

Vi har haft mange gode og interessante møder i SeniorForum i denne periode. Deltagerantallet steg, indtil Coronapandemien slog til. Herefter har vi haft færre deltagere, bortset fra arrangementet med Bent Jacobsen om Bøssernes Befrielsesfront, hvor vi næsten nåede det maksimum, lokalet måtte rumme, og hvor diskussionslysten og lysten til at finde på nye aktionsformer var stor. En lyst Bent virkelig fik fyret op under med sine eksempler fra gode gamle dage.

Aktuelt må vi maksimalt samles 10 deltagere i det største lokale i Vestergade 18E4.

Forsamlingsmaksimum gør det svært at bede nogen om at bruge tid på at forberede oplæg til SeniorForum.

Vi vil derfor gerne indbyde de af vores deltagere, der har været med undervejs eller nye, der har lyst, til et evaluerings- og planlægningsmøde torsdag den 10. december 2020.

På mødet vil vi:

1) Samle op hvad der har været godt og vigtigt ved SeniorForum

2) Vurdere om der er ideer til andre organiseringer af SeniorForum eller til alternative fora

3) Planlægge eventuelle initiativer

4) Afslutte med julehygge (alkoholfri som altid)

Tanken er enkel. Når Corona tvinger os til at være færre sammen ad gangen, må vi til at tænke nyt.

Eller måske, når Corona går ind, må SeniorForum gå ud.

Lige nu må vi samles op til 10 personer. Det er rigeligt til basisgrupper eller netværksgrupper.

Vi må gå i biografen, i teatret, til koncert, på museum, på udstillinger og i skoven mv.

Ok vi skal selv betale for vores fornøjelser, men det går vel også.

Hvad siger I?

SeniorForum den 10. december kl 14.00 – 16.00

LGBT+ Danmark, Vestergade 18E, 4., København K., biblioteket.

SeniorForum er et åbent og gratis tilbud til alle LGBT+ seniorer – også ikke medlemmer af LGBT+ Danmark.

Vi arbejder ikke med tilmelding, fordi vi tror, det vil betyde tomme pladser. Kom derfor i god tid, hvis du vil sikre dig en plads.

Vi arbejder med afstand, sprit, mundbind osv.

Vel mødt

Seniorpolitisk Udvalg