Biskoppernes udtalelse fra 1997
Biskopperne fastholder ægteskabet som Guds gode ordning for livsfællesskabet mellem mand og kvinde og som ramme om familiens liv og børnenes opvækst. Vi fastholder synet på ægteskabet, som det kommer til udtryk i de bibelske skrifter og i vor kirkelige tradition. Dette syn på ægteskabet anfægtes ikke af, at der er mennesker, som lever i registreret partnerskab. Det registrerede partnerskab henter ikke sin begrundelse eller identitet i ægteskabet, men i de pågældendes ønske og dermed egen ansvarlige beslutning om at ville leve deres liv i forbundethed med et menneske af samme køn. Den omstændighed, at to mennesker lever i et af samfundet registreret partnerskab er ikke i modstrid med det grundlæggende og retningsgivende i folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag: At ethvert menneske retfærdiggøres ved tro på Kristus. (Den augsburgske Konfession, artikel 4). I sammenhæng hermed betragter vi det dobbelte kærlighedsbud som en i kristelig henseende grundlæggende etisk norm: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte - og din næste som dig selv. (jvf. Mattæusevangeliet 22,34-40, Markusevangeliet 12,28-34, Lukasevangeliet 10,25-28).
Kulturelt betingede forudsætninger er altid under forandring. Biskopperne er ikke enige om forståelsen af de bibelske udsagn om homoseksualitet, men tager samstemmende afstand fra en kristelig fordømmelse af mennesker, som åbent har tilkendegivet og truffet en beslutning om at ville leve sammen i registreret partnerskab.
Den omfattende folkelige og kirkelige debat viser, at der er stor modstand mod en kirkelig institutionalisering af registreret partnerskab med et autoriseret ritual, ligesom der også er modstand mod at indføre andre former for velsignelsesritualer. Modstanden har bl.a. sin baggrund i forskellige bibelsyn og i en ængstelse for, at agtelsen for ægteskabet svækkes. Alene af hensyn til det kirkelige fællesskab er det derfor vores opfattelse, at der ikke bør institueres nye ritualer på dette område. Hensynet til det samme kirkelige fællesskab indebærer, at der i folkekirken må være mulighed for at imødekomme et ønske om en kirkelig markering af indgåelse af registreret partnerskab. I følge gældende kirkelig lovgivning er der en sådan mulighed. Hvor en præst måtte ønske at gøre brug heraf, henvises præsten til i hvert tilfælde at søge biskoppens vejledning om, under hvilke former en sådan gudstjeneste eller andagt kan finde sted.
Den hidtidige debat har haft et betydeligt omfang og har frembragt mange forskellige og undertiden modstridende tilkendegivelser. På denne baggrund opfordrer vi til besindelse på og erkendelse af, at vi i troen på evangeliet i folkekirken bør indrømme hinanden samvittighedsfrihed i dette spørgsmål.
Da loven om registreret partnerskab ikke gælder på Færøerne, deltager biskop Hans Jacob Joensen ikke i ovenstående udtalelse.
|
Kirke og religion
|
