Mest for piger - Louises spring-ud-historie

Jeg sprang ud, da jeg var 23 år – igennem det meste af mine teenageår og i gymnasiet vidste jeg godt, at jeg ikke var helt ”normal”. Jeg overvejede tit om mit problem var, at jeg i virkeligheden var lesbisk, men tanken virkede uoverskuelig. Da jeg egentlig ikke rigtig havde modet til at gennemtænke tanken, valgte jeg dermed at fortrænge hele den del af mig. Dette gav så udslag i, at jeg blev kæreste med en fyr i 3 år, som jeg egentlig ikke var forelsket i eller havde nogen form for seksuel tiltrækning til! Så jeg lavede et lille show i tre år, det blev jeg med tiden meget træt af og vi sluttede forholdet. Men jeg havde stadigvæk ikke givet helt op på heteroseksualiteten, så jeg datede forskellige drenge/mænd i noget tid efter – men kunne konstatere, at det var tomt!

Da min bedste ven så pludselig sprang ud som bøsse, tænkte jeg, hvis han kan, så kan jeg også!!!

Men det tog mig dog stadig omkring et år, at springe-ud. Jeg valgte, at sige det til ham først, da han selv var homo!! Men det at sige sætning ”jeg er lesbisk” højt var virkelig grænseoverskridende for mig, jeg skammede mig ikke over det, jeg følte bare, at det var enormt privat at fortælle!

Han tog det selvfølgelig vildt godt og inviterede mig straks med på Pan. Det var en enorm lettelse endelig at få det sagt til nogen! Efter jeg havde fortalt ham det, begyndte jeg stille og roligt at fortælle det til mine venner, søskende, kollegaer og min mor og far! De fleste var overraskede, men jeg har heldigvis aldrig oplevet at nogen har reageret dårligt på det.