Mest for piger - Charlottes historie om Anne

- Havde du tænkt på, at Anne skulle være lesbisk, før hun sprang ud?

- Nej! Tanken havde aldrig strejfet mig. Måske især fordi Anne selv var forvirret omkring det hele. Hun gav i hvert fald ikke klare signaler til sin omverden på daværende tidspunkt. Faktisk var hun sammen med en fyr senere samme aften, som hun fortalte mig det, hvad der jo var yderligere forvirrende. Det var nu også, fordi vi var fulde og ikke rigtig havde styr på tingene. Vi havde været til fest oppe hos Anne. Jeg tror, det var nytårsaften. På vej til det lokale diskotek fortalte hun mig det. Da havde vi kendt hinanden siden august. Vi var fem piger, der gik meget sammen i klassen, men de andre fik det først at vide på et senere tidspunkt. Jeg blev egentlig ret glad over, at hun betroede sig til mig. Man føler sig vel lidt beæret over, at nogen viser en så stor tillid, for det er jo et stort skridt at springe ud, måske især overfor sin nærmeste omgangskreds.

- Var du bange for hendes følelser for dig, da du fik det at vide?

- Det tror jeg faktisk ikke, jeg var. Jeg tror ikke min fantasi rakte så langt som til at se os fire gymnasieveninder som mulige kærlighedsobjekter for Anne. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at hun så på os på den måde.

Skete der ændringer i Jeres forhold ? Sov I fx stadig hos hinanden?

- Nej der skete ingen ændringer. - Og dog. Jeg blev måske nok en smule mere blufærdig, end jeg ellers var, men vi sov stadig hos hinanden. Selvom min mor godt nok bad mig om at "passe på". Jeg ved ikke, om hun troede, Anne ville voldtage mig eller sådan noget. Anne og jeg har grinet meget af det siden.

- Talte du med andre om dit forhold til Anne?

- Jamen, for mig var Anne og jeg bare utrolig gode veninder, så der var ikke så meget at snakke med andre om. Jeg tror, at Anne og jeg diskuterede mere indbyrdes, hvis der skulle være noget at diskutere.

- Har du været i tvivl om din egen seksualitet p.g.a. Anne?

- Som de fleste andre unge har jeg på et tidspunkt været i tvivl om min seksualitet. Jeg var en overgang nervøs for, at jeg måske skulle være biseksuel, fordi jeg tit fantaserede om piger i seksuelle situationer. Men lige såvel som piger, der fantaserer om på en måde at blive voldtaget IKKE ønsker at føre fantasierne ud i livet, har jeg heller ingen ønsker om at have et biseksuelt eller lesbisk forhold. Og det har Anne faktisk hjulpet mig til at finde frem til, bl.a. ved at vi har talt om det, og ved at jeg har prøvet at sammenligne hendes måde at se på piger i seksuelle situationer, med den måde jeg forestiller mig det... Forskellen er, at jeg ikke kunne tænke mig at deltage selv.

- Er der kommet noget positivt ud af, at Anne sprang ud overfor dig?

- Ja, det tror jeg faktisk, der er. Jeg kan jo ikke vide om mit liv havde formet sig anderledes, hvis hun ikke havde fortalt mig det, men jeg er overbevist om, at jeg er blevet et mere tolerant menneske på mange områder. Jeg tror, det er meget gavnligt for alle mennesker med fordomme at kende et medlem fra den gruppe, man har fordomme overfor. Dermed ikke være sagt, at jeg havde fordomme, men man er vel usikker overfor alt, hvad man ikke ved så meget om. På det punkt lærte Anne mig meget. At Anne er lesbisk, tænker jeg faktisk ikke længere over. For en måneds tid siden, da nogle af os "gamle" gymnasieveninder var samlet, sad vi som vi hetero-tøser jo kan gøre, og talte om fyre, og en af de andre sagde til Anne: "Nåja, det kan du jo ikke tale med om". Og jeg greb faktisk mig selv i at tænke: " Hvad mener hun?" I dag er det, at Anne er lesbisk noget fuldstændig selvfølgeligt og naturligt. Jeg ser simpelthen ikke noget ekstraordinært i det.