Mest for drenge - Fokus på sikker sex

Det er utroligt vigtigt, at man som fyr, der har sex med andre fyre, sætter sig ind i, hvordan man har sikker sex. Der er desværre stadig alt alt for mange, der smittes med HIV, klamydia, syfilis osv., fordi de har ubeskyttet sex med fyre, hvis smittestatus, de ikke kender. Mange unge fyre tror desværre, at der ikke er noget at være bekymret for, når man har sex med andre fyre - og gid det var så vel. Men man kan ende med en alvorlig forskrækkelse - i værste fald en dødelig sygdom, hvis man ikke sørger for at beskytte sig selv.

STOP AIDS er bøssernes HIV-organisation. På deres hjemmeside har de en masse information, som vi mener er vigtig for unge fyre at læse, før de går ud og har sex med andre fyre. Gå ind på www.stopaids.dk og surf rundt på sitet. Særligt kan vi anbefale, at man læser informationerne under "Sex mellem mænd", "Vigtige informationer om HIV" og "Vores tilbud til dig". God fornøjelse!