Bjarne pigen, Dennis Agerblad, Hairwerk, Knud Vesterskov, Lene Leth Lebbe, Miss Fish, Puta, Ramona Macho, Tina Trash, Tove Hansen og mange andre. Persongalleriet af trans-trash-drags-drenge er stort, når Dunst dunster løs. Fælles for dem er, at de går imod pænheden og heteroficeringen af homo-miljøet. Dunst har efterhånden mange berømte og berygtede fester på samvittigheden – i nyere tid bl.a. HR&FRU dunst i Ungdomshuset, hvor kategorierne bl.a. var hetero, hår, poppers, plørehul, strik og dyr.
Men Dunst er mere end fester. Senest er radioen begyndt at dunste, hvormed Radio Rosa har fået brudt sit homo-radio-monopol. Miss Fish og de andre nomineres til LGBT Danmarks fiskepris, fordi de tør svømme mod strømmen, så ingen er i tvivl om, at det er dét, de gør. Hvem husker ikke, da Kanal Dunst blev lukket, fordi Kanal København nægtede at sende et indslag, hvor Ramona Macho spiser en lort…?