Dokumentation: AdoptionNedenfor følger en kommenteret samling af baggrundsmaterialet. Dokumentation falder i tre dele: Se også oversigten over forslag i Folketinget. Situationen i DanmarkGennem 90-erne var homoers adgang til at blive prøvet som adoptanter til debat. LGBT Danmark lavede politiske debatarrangementer med forskellige parter, men det var først i 2001 spørgsmålet kom på de danske politikeres dagsorden. Samtidig med revisionen af partnerskabsloven i 1998-99 var adoptionsloven til revision. Spørgsmålet om, hvor stedbarnsadoption for registrerede partnere skulle placeres - i partnerskabsloven eller i adoptionsloven - var svært ømtåleligt, og tanken om at begynde at tale om fremmedbarnsadoption var meget fjern. Området var længe præget af berøringsangst. Politiske udmeldinger 2001-02 Først i 2001 skete der noget, da de Radikale på deres landsmøde vedtog en resolution. Gennem hele 2002 var der en del politiske udmeldinger fra forskellig side, og partierne fik varmet op til tiltag. 2002-03 De første forslag I sommeren 2002 indførte Sverige adgang til adoption og senere på året fulgte England trop. Omkring årsskiftet 2002/03 kom der hele tre forslag am adgang til adoption, 2002-03 L 91 (EL), 2002-03 L 93 (SF) og 2002-03 B 65 (RV). Forslagene blev behandlet sammen med et forslag om stedbarnsadoption, 2002-03 L 118 (EL), men LGBT Danmark valgte at lave særskilte høringssvar: Høringssvar om adoption, høringssvar om stedbarnsadoption. LGBT Danmark sendte også forud for behandlingen et brev til samtlige folketingsmedlemmer om argumenterne på børneområdet. 1. behandlingen af forslagene varede tre timer. Her kunne Lissa Mathiasen (S) fortælle, at S støttede forslagene, idet enkelte af gruppens medlemmer ville stemme imod. Der var en omfattende debat i pressen. En af stemmerne tilhørte Sharmila Maria Holmstrøm, adopteret fra Indien, som skrev et personligt og vægtigt indlæg, homoseksuelle adoptanter - eksperiment eller pionér ånd. LGBT Danmark inviterede hende med ved sit foretræde for Folketingets Retsudvalg. Forslagene nedstemtes. Der var dog visse markeringer, idet flere valgte at stemme hverken for eller imod, og dermed ikke følge partilinjen. 2003 - VU-/LBL-adoptionskampagne Midt på sommeren i 2003 gennemførte VU og LGBT Danmark en fælles kampagne om adoption. 2003-04 - Samlet oppositionsforslag I den følgende samling fremsatte en samlet opposition, incl. S, et fælles forslag, 2003-04 B 155. Forslaget nedstemtes, og denne gang var der partidisciplin. Under debatten svirrede det med rygter om, at gennemførelsen af den svanske lov havde haft stor negativ indflydelse på adoption til heteroseksuelle. Dette er uden hold i virkeligheden og blev da også imødegået af justitsminister Lene Espersen. 2005 - Forslag efter valget Efter valget fremsatte SF igen et forslag, 2004-05 II L 142, men det nye Folketing havde ikke flyttet sig ift. det gamle, og det blev nedstemt. LGBT Danmark's høringssvar fokuserede udelukkende på det samtidige stedbarnsadoptionsforslag, L 150, og refererede blot til det tidligere høringssvar vedr. 2002-03 L91/L93/B65. 2007 - Forslag efter valget Valget i efteråret 2007 udviklingen i Folketinget herefter gjorde, at der åbnede sig en mulighed for at finde et flertal for adgang til adoption. Kristeligt Dagblad fortalte om dette den 20. december. Situationen i udlandetHolland Holland åbnede i 2001 ægteskabet for par af samme køn. Dermed fik homoer adgang til adoption, men man indførte den begrænsning, at det ikke gjaldt international adoption. Som i Danmark er stort set al adoption international. Det vigtigste resultat for de hollandske regnbuefamilier var, at man nu fik adgang til stedbarnsadoption og anerkendelse af forælderskab. Sverige Sverige skrev historie som det første land, der gav par af samme køn fuld adgang til adoption, incl. international adoption. Dette skete i begyndelsen af juni 2002. Forud for loven var gennemført et omfattende udredningsarbejde, som resulterede i den 1000 sider lange redegørelse Barn i homosexuella familjer, som bla. indeholder oversigt over viden og adskillige nye undersøgelser. Modstandere mod lovforslaget forsøgte at skyde rapporten ned, og den svenske Socialstyrelsen gav en manipuleret og usaglig kritik. Denne kritik kom til at spille en rolle i den danske debat, hvor Tove Videbæk tog den til sig, men sandheden om Socialstyrelsens manipulation blev udredt af LGBT Danmark i 2001-02 II B 81 Supplerende høringssvar (se dokumentationen om lægekravet, her). I februar 2004 blev det første svenske bøssepar godkendt som adoptanter. Der var dog ingen formidlende organisationer, der kunne anvise et barn til adoption. Ved udgangen af 2007 er der stadig ingen svenske par af samme køn, der har adopteret. Der er et eksempel på, at man har eneadopteret i USA, hvorefter partneren har stedbarnsadopteret i Sverige. (Noget tilsvarende er ikke muligt efter dansk lov.) Der har fra dansk side været interesse for, om Sveriges tilladelse til adoption for par af samme køn har haft negativ indflydelse på heteropars mulighed for at adoptere fra udlandet. Justitsminister Lene Espersen kunne i 2003 besvare det spørgsmål med, at det ikke havde haft nogen indflydelse (http://www.ft.dk/img20031/udvbilag/lib5/20031_18955.pdf). Også i slutningen af 2007 konkluderer Adoptionscentrum, at loven ikke har medført, at andre lande har mindsket sine adoptioner til Sverige til heteroseksuelle par. Storbritannien Få måneder efter Sverige, i begyndelsen af november, indførte England og Wales en lov, som gav ugifte par, hertero- såvel som homo-, adgang til adoption. Hvor svenske homoer på trods af loven har svært ved at kunne komme til at adoptere, var situationen anderledes i UK. Her har man en anden tradition for at tvangsfjerne børn, og man stod med et meget stort antal forældreløse britiske børn. Derfor havde man brug for omsorgsressourcen, og i praksis havde homoer allerede længe adopteret, idet lokale myndigheder så gennem fingre med situationen. Desuagtet var det en lang og vanskelig proces at få loven vedtaget. I december 2006 fulgte Skotland trop og gav adgang til adoption for par af samme køn. Spanien I juni 2005 blev det i Spanien muligt for par af samme køn at indgå ægteskab. I samme omgang fik man adgang til adoption. Belgien I april 2006 åbnede også Belgien ægteskabet for par af samme køn, og gav dermed adgang til adoption. Holdninger i Europa I 2003 gennemførte EOS Gallup Europe en undersøgelse i alle EU-landene og ansøgerlandene, hvoraf det fremgik, at der i Danmark var flertal i befolkningen for homoers adgang til adoption (54%). Danmark blev i den henseende kun overgået af Holland (64%), Tyskland (57%) og Spanien (57%). Sydafrika Sydafrika er et af de få lande udenfor den vestlige verden, hvor par af samme køn kan adoptere. Samtidig har Sydafrika i øvrigt et stort behov for adoptivforældre pga. den tragiske situation med mange aids-relaterede dødsfald. Canada, USA og Australien Visse delstater i Canada, USA og Australien tillader par af samme køn at adoptere. Dokumentation: Børn med homoseksuelle forældreSom nævnt ovenfor lod den svenske regering en omfattende redegørelse udarbejde: Barn i homosexuella familjer (http://www.regeringen.se/sb/d/108/a/608). Redegørelsen indeholder såvel litteraturstudier som selvstændige undersøgelser. En af hovedkonklusionerne er, at det ikke er muligt at kende forskel på børn i regnbuefamilier og andre børn, uanset hvilke psykologiske, børnepsykologiske eller sociologiske metoder, man tager i anvendelse. Redegørelsen blev uretmæssigt kritiseret, jfr. LGBT Danmarks høringssvar vedr. 2001-02 II B81 (http://www.lgbt.dk/fileadmin/site/politik/folketinget/HS_2001-02_II_B81_bilag.pdf) Dansk Sociologi, nr. 3 (2007) indeholder en artikel baseret på interviews med fortrinsvis danske børn og unge, der er vokset op med homoseksuelle forældre: Jorid Krane Hanssen: Homoseksuelle foreldre – (u)vanlige familier? Ungdom, unge og voksnes oppveksterfaringer fra familier med homoseksuelle foreldre Det konkluderes, at børnenes opfattelse af familie ikke hænger sammen med biologisk slægtskab, men de handlinger, der binder familien sammen. De definerer ikke deres familier indenfor en forståelse af anderledeshed og afvigelse men derimod indenfor en forståelse af mangfoldighed og variation. |