BestyrelsenBestyrelsen er valgt for et år på vores generalforsamling. Du er velkommen til at skrive direkte til de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Den nuværende bestyrelse består af:
BestyrelsesmøderLGBT Ungdoms bestyrelsesmøder afholdes ca. hver tredje uge. Bestyrelsesmøderne er åbne for medlemmerne og kan findes i LGBT-kalenderen. I særlige tilfælde kan bestyrelsen vælge at rykke datoen for mødet. Dette sker dog med min. tre dages varsel. Den nye dato kan findes i LGBT-kalenderen. Standarddagsordenen for møderne kan findes her, dog har LGBT Ungdoms bestyrelse flydende dagsorden, så der bliver kun diskuteret relevante punkter på mødet. Bilag til møderne kan findes på samme side tre dage før møderne. ForpersonKirstine Østergaard Andersen Jeg har været frivillig i LGBT Ungdom siden 2007, som introguide, i cafegruppen og så har jeg været med til at planlægge ungdomsafdelingens deltagelse i prideparaden tre år i træk. I august 2009 blev jeg valgt ind i bestyrelsen som forperson og det er jeg rigtig glad for, for jeg synes at der er en masse spændende ting at gå i gang med. For mig er det vigtigt at styrke LGBT Ungdom indadtil. De frivillige skal mødes og bruge hinanden i arbejdet og nye i afdelingen skal føle at de bliver en del af et fællesskab. Vi i LGBT Ungdom mener, at oplysning nedbryder fordomme og oplysning er et vigtigt fokuspunkt i vores arbejde for unge LGBT’ere. Jeg vil derfor arbejde målrettet på at skabe en bedre seksualundervisning der inddrager LGBT-området, da jeg mener, at der her er en mulighed for at komme fordomme til livs tidligere. Derudover skal LGBT Ungdom være synlige ved forskellige mærkedage og events som IDAHO og Copenhagen Pride, som vi i år vil gøre meget ud af at markere. Jeg glæder mig rigtig meget til at tage fat på arbejdet som forperson i LGBT Ungdom! Har du spørgsmål, så skriv til kirstine(at)lgbt.dk. Koordinator for: o Seksualundervisning. o Mærkedage og events. o Medlemmer. o Socialt arbejde. Andre poster: o Ungdomspolitisk talsperson. o Redaktør for LGBT Ungdoms Nyhedsbrev. Næstforperson (fungerende forperson i perioden 6.4. - 30.6.2010)Alexander Stang Asmussen Jeg er et ungt friskt menneske, som har valgt at sidde i LGBT Ungdoms bestyrelse, da jeg gerne vil kæmpe for unge lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoners rettigheder. Jeg ønsker at styrke det sociale sammenhold i LGBT Ungdoms grupper imellem. Yderligere ønsker jeg også en tættere kontakt mellem LGBT Ungdom og de mange grupper i LGBT Danmark. Det er vigtigt for mig, at LGBT Ungdom udgør et rådgivende organ som kan oplyse omkring det, at være ung lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson i Danmark. Jeg interesserer mig også en del for det internationale arbejde i LGBT Ungdom, og ønsker at styrke vores samarbejde med lignende foreninger verden over. Til daglig læser jeg pædagogik på Københavns Universitet og derudover arbejder jeg i SL-Books. Kunne du tænke dig, at vide mere? Så kan jeg kontaktes på: asa(at)lgbt.dk. Koordinator for: o Seksualundervisning. o Internationalt arbejde. o Biseksualitet. Andre poster: o Kontaktperson for hadforbrydelser i LGBT Ungdom. ØkonomiansvarligMartin Spangsbro-Pedersen Jeg har siddet med i bestyrelsen for LGBT Ungdom siden opstarten i 2005, og synes stadig der er meget at arbejde for. Mine interesser i afdelingen spænder vidt - således sidder jeg med det overordnede ansvar for vores økonomi, og derudover er jeg engageret i flere sociale og oplysende grupper samt talsperson for en række områder (se herunder). Jeg ser LGBT Ungdom som mulighedernes plads: Her er der rum og overskud og kræfter til at tage fat på de udfordringer, der møder unge LGBT'ere. Her er vilje til at ville ændre tingene til det bedre, og her er masser af inspiration og gå-på-mod! Til daglig er jeg uddannet regnskabsassistent og har tidligere prøvet kræfter med folkeskolelæreruddannelsen. Du er altid velkommen til at kontakte mig - bare skriv til msp(at)lgbt.dk. Koordinator for: o Same-sex prostitution. o Seksualundervisning. o Kønsidentitet. o Socialt arbejde. o Økonomi. Andre poster: o Web- og mailansvarlig. Bestyrelsesmedlem (fungerende ungdomspolitisk talsperson i perioden 6.4. - 30.6.2010)Moussa Mchangama Jonsson Jeg læser til daglig Retorik på Københavns Universitet. Det er andet år i træk, at jeg sidder i bestyrelsen. Jeg prøver at arbejde målrettet mod, at få mere gang i biksen - på alle niveauer af LGBT-Ungdom. Skriv til Moussa: moussa(at)lgbt.dk. Koordinator for: o Samarbejde med andre ungdomsorganisationer. Andre poster: o Repræsentant for LGBT Ungdom i Strategisk Forum. BestyrelsesmedlemTine Thore Simonsen Koordinator for: o Mærkedage og events. o Medlemmer. o Socialt arbejde. Andre poster: o Redaktør for LGBT Ungdoms Nyhedsbrev. Skriv til Tine: tine(at)lgbt.dk. |
Kalender
|




