Lov- og beslutningsforslag i FolketingetOversigten er inddelt i flere emneområder.
Oversigten indeholder oplysninger om stemmeafgivningen. Bemærk, at angivelsen heraf ikke er, om der er stemt ja eller nej, men derimod beskriver stemmeresultatet i forhold til intentionen med forslaget. Forklaringer til oversigten
Kunstig befrugtning (forbud mod behandling af lesbiske)
I midten af 90-erne blev det besluttet at lave en lov om kunstig befrugtning. Et lovforslag blev fremsat i 1995-96, men pga. en meget omfattende debat nåede det kun til 1. behandling. Det genfremsattes det følgende år i uændret form. Også dennegang var der en omfattende debat og et utal af ændringsforslag. Et af disse, ÆF23, var et forbud mod behandling af lesbiske og enlige, og det blev vedtaget. Allerede ved 3. behandlingen var der tre modforslag, men alle faldt. I den følgende samling blev af en kreds af medlemmer fra de fleste partier fremsat et forslag om at fjerne forbuddet. Forslaget faldt bort pga. valg, men blev genfremsat af en lidt anden kreds af medlemmer. Forslaget blev nedstemt. Loven havde en revisionsparagraf, som sagde, at loven skulle tages op igen i samlingen 1999-00. Ministeren fremsatte et meget beskedent forslag (om opbevaring af befrugtede æg), men der fremsattes et ændringsforslag, ÆF2, om at fjerne forbuddet mod behandling af lesbiske. Dette ændringsforslag faldt. Et par samlinger senere fremsattes et isoleret forslag om at fjerne forbuddet. Førstebehandlingen tilkendegav, at der ikke kunne opnås flertal, og forslaget blev ikke ført videre. Efter næste valg genfremsattes forslaget, for at få det vurderet af et nyt folketing. Sundhedsministeren tilkendegav, at han ville overveje spørgsmålet i den følgende samling i sammenhæng med en generel revision af loven. Man enedes derfor om ikke at føre forslaget videre. Da det kom til stykket, indeholdt lovrevisionen ikke forslag om ophævelse af forbuddet, hvilket LGBT Danmark beklagede. I betænkningen fremsattes forslag om at fjerne § 3, og overraskende blev det vedtaget med stemmerne 53-52 ved 2. behandlingen. Det var det 9. forslag om at fjerne eller lempe forbuddet, siden det blev vedtaget. Der var massive forsøg på at underminere beslutningen fra 2. behandlingen. Der fremsattes to ændringsforslag herom ved 3. behandlingen, men de faldt begge, og lovforslaget kom uforandret gennem 3. behandlingen - fjernelsen af forbuddet var en realitet. Det var bemærkelsesværdigt, at hele regeringen stemte blankt til den endelige vedtagelse af lovforslaget, som i sit udgangspunkt var fremsat af sundhedsministeren. Det er næppe sket før i dansk parlamentarisk historie. Loven trådte i kraft 1. januar 2007 (samtidig med de nye regioner). Blot 9 dage senere fremsatte DF forslag om at genindføre et forbud, således kun kvinder, der er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en mand, skulle kunne modtage behandling på offentlige klinikker. Forslaget er indholdsmæssigt identisk med Jørgen Winthers forslag fra 2005-06. Udskiftninger i Venstres folketingsgruppe kunne ændre den snævre afgørelse. Da det kom til stykket faldt forslaget med et komfortabelt flertal. Regeringen stemte ganske vist for forslaget, men menige medlemmer af såvel V som K stemte imod. Kunstig befrugtning (lægekravet)
Lov om kunstig befrugtning regulerer alene lægers virke. Som en konsekvens heraf kunne en jordemoder i 1999 åbne en inseminationsklinik, der også behandlede lesbiske og enlige. Dette faldt nogle politikere for brystet, og da loven blev taget op på dette tidspunkt som følge af revisionsparagraffen, blev lejligheden benyttet til at fremsætte et ændringsforslag, som udstrakte loven til at omfatte alle. Forslaget blev vedtaget ligesom andre ændringsforslag, herunder indføring af brugerbetaling. Det fik til følge, at det samlede lovforslag faldt ved 3. behandlingen, hvorfor lov om kunstig befrugtning forblev uændret. Efter valget og overgangen til VK-regeringen genfremsattes dette forslag som et isoleret forslag men kunne ikke længere samle flertal. Det er bemærkelsesværdigt, at et tilsvarende forslag blev fremsat allerede i 1996-97, da loven blev til. Dengang blev et ikke diskuteret i relation til homoer, mens de to efterfølgende forslag var decideret møntet på lesbiske. Intentionen ift. homoer havde tydelig indflydelse på flere af partierne, idet de fuldstændig skiftede holdning. Stedbarnsadoption / forælderskab
Først ved udgangen af 90-erne blev det muligt for par af samme køn at blive anerkendt som forældre sammen. Dette sker formelt ved en stedbarnsadoption. Spørgsmålet havde længe været diskuteret, men da justitsministeren fremsatte forslag til revision af partnerskabsloven, indeholdt det intet om børn. Et ændringsforslag blev imidlertid fremsat og vedtaget, så stedbarnsadoption blev mulig indenfor det registrerede partnerskab. Stedbarnsadoption er reguleret med meget komplekse regler. I praksis betyder det, at en medmor ikke kan stedbarnsadoptere fra barnets fødsel, men må vente 3-6 måneder. Der har været fremsat flere forslag om at gøre stedbarnsadoption mulig allerede fra barnets fødsel - i samlingen 2003-04 fra en samlet opposition. Dette beslutningsforslag ramte imidlertid for bredt, og LGBT Danmark advarede mod at gennemføre det. Det efterfølgende lovforslag var helt uproblematisk, men nåede ikke at blive færdigbehandlet efter valget. Det problematiske beslutningsforslag fra 2003-04 blev genfremsat i uændret form i samlingen 2005-06. Forslaget blev trukket tilbage. I samlingen 2006-07 fremsattes et nyt slags forslag. I stedet for at forbedre stedbarnsadoptionsløsningen teknisk, foresloges i stedet at åbne børnelovens almindelige anerkendelsesprocedure for forældrepar af samme køn, i de tilfælde, børnene er blevet til ved kunstig befrugtning på klinik. Forslaget kunne ikke samle flertal.
Næste gang, der skete noget, var under 1. behandlingen af 2007-08 L 67 om kønsneutralt ægteskab, hvor justitsminister Lene Espersen oplyste, at regeringen i den følgende samling ville fremsætte forslag om 3-månedersreglen. Forslaget kom til høring ved juletid. Hovedindholdet var om adgang til tvangsadoption, men det indeholdt også bestemmelser om adgang for en medmor til at adoptere fra fødslen. Både 3-månedersreglen og 25-årsreglen blev her fjernet. Adoption
Adgang til adoption for par af samme køn havde været drøftet længe, uden politikerne havde taget spørgsmålet op. De første til at tage aktion var RV, som på deres landsmøde i 2001 vedtog en resolution herom. I den efterfølgende folketingssamling fremsattes ikke mindre end tre forslag om adgang til adoption. EL og SF fremsatte forslag med én dags mellemrum, mens RV siden fremsatte endnu et forslag. Alle forslag faldt. I den efterfølgende samling fremsatte den samlede opposition et fælles forslag, som imidlertid heller ikke kunne samle flertal. Efter næste valg fremsatte SF atter et forslag, og igen blev det nedstemt. I den følgende samling genfremsattes beslutningsforslaget fra 2003-04 og blev atter nedstemt. (Jytte Wittrock(S) stemte ved en fejl imod. S er ikke delt i spørgsmålet.) Registreret partnerskab / ægteskab
Det registrerede partnerskab blev i sin tid, i 1989, vedtaget udenom den siddende borgerlige regering. Loven var den første af sin art i verden, og siden har mange andre lande fulgt trop. Loven indeholdt nogle forbehold dels vedr. statsborgerskab, dels vedr. børn og dels vedr. kirken. Børnene blev et stort emne midt i 90-erne, men S-regeringen var ikke parat til at fremsætte forslag på dette område. Til gengæld fremsatte den forslag om lempelse af kravet til statsborgerskab i 1998-99, et forslag, der af en eller anden grund blev sat sammen med en revision af navneloven. Da der fremsattes ændringsforslag til partnerskabsforslaget om adgang til stedbarnsadoption, blev partnerskabsdelen og navnelovsdelen skilt i to separate forslag. Det lykkedes dog at skaffe flertal for både ændringsforslaget og hovedforslaget. Et par samlinger senere fremsatte EL forslag om at fjerne de tilbageværende krav til statsborgerskab. Forslaget nedstemtes. I den følgende samling gennemførtes en større regelforenkling på det familieretlige område. Som en mindre del heraf lempedes kravene til statsborgerskab ifm. registreret partnerskab yderligere. Der var dog stadig krav, som ikke findes for ægteskabet. I samlingen 2006-07 foreslog RV en åbning af ægteskabet for par af samme køn, sådan som det kendes fra Holland, Belgien, Spanien og Canada. Beslutningsforslaget kunne ikke samle flertal. Efter valget fremsatte RV igen forslag - dennegang som lovforslag - om kønsneutralt ægteskab, men dennegang var udstrækningen af forslaget, som den fremgik af bemærkningerne, udvidet. Således griber forslaget nu ind i både ægteskabsloven (kirkelig vielse), adoptionsloven (adgang til at blive prøvet som adoptanter) og ikke mindst i børneloven (adgang for medmor til at blive anerkendt som forælder ved nedkomsten). Kirkelig vielse
Da partnerskabsloven blev indført i 1989, var der få undtagelser, hvor det adskilte sig fra ægteskabet. Et af områderne var på kirkeområdet. Spørgsmålet om det registrerede partnerskab og folkekirken er, på grund af modstandernes ihærdighed, et meget synligt område i den offentlige debat. Biskopperne fik i 1997 udarbejdet en rapport, 'Registreret partnerskab, samliv og velsignelse'. Efter denne gav de mulighed for en gudstjenestelig markering af et borgerligt indgået partnerskab, dog uden tilspørgelse og håndspålæggelse. I begyndelsen af 2005 besluttede et lille flertal af biskopperne imidlertid at indføre et ritual, der er helt analogt til vielsesritualet (det er kun tilgængeligt i disses stifter). Godkendte trossamfund har ægteskabsindstiftende myndighed - man kan blive gift i kirken. Trossamfundene har imidlertid ikke fået partnerskabsindstiftende myndighed - Folketinget har besluttet, at det må de ikke. De ovenstående forslag handler om at fjerne dette forbud og dermed gøre det til trossamfundenes egen beslutning, om de vil vie par af samme køn. Først kom SF's beslutningsforslag. Siden fulgte Socialdemokraternes lovforslag, som ved genfremsættelsen i 2005-06 blev til et samlet oppositionsforslag. I foråret 2008 fremsattes forslag om kønsneutralt ægteskab, som inkluderede adgang til kirkelig vielse. LGBT Danmark pegede på nogle alvorlige problemer ved den eksisterende situation i form af usaglig forskelsbehandling, men justitsministeriet undlod konsekvent at tage stilling til spørgsmålet.
Beskyttelse (ligebehandling på arbejdsmarkedet / bevisbyrde / skærpet straf
Ligebehandling på arbejdsmarkedet: Drevet af EU-direktiver skulle Danmark i midten af 90-erne have en lov om ligebehandling på arbejdsmarkedet. I det oprindelige forslag indgik alle de dengang gængse diskriminationskategorier undtagen seksuel orientering. Efter pres på ministeren blev dette sidste område medtaget, hvorved den danske implementering blev lidt bredere end krævet. 2003-04 L 40 er en implementering af dele af to EU-direktiver. Det var en genfremsættelse af 2002-03 L 152, og samtidig fremsatte S et næsten identisk forslag, L 37, se nedenfor. Der var mange bestræbelser fra oppositionen på at få indført adgang til at klage til Klagekomiteen ved Institut for Menneskerettigheder over krænkelser på andre diskriminationsområder end etnisk tilhørsforhold. Disse bestræbelser mislykkedes, så det væsentligste homo-relaterede indhold af lovforslaget er spørgsmålet om delt bevisbyrde. 2003-04 L 99 var et omfattende lovforslag, en straffelovsrevision. Et af punkterne var ved strafudmålingen at gøre det til en skærpende omstændighed, hvis gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Klageadgang ved diskrimination
Iflg. et EU-direktiv skulle Danmark sikre klageadgang i sager vedr. etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet. EL fremsatte et ændringsforslag, som udstrakte denne adgang til alle diskriminationsområder. Da forslaget blev nedstemt valgte oppositionen at stemme imod det samlede forslag (2002-03 L 152) og havde dermed flertal sammen med DF. I den følgende samling genfremsattes forslaget, som 2003-04 L 40, men S fremsatte et identisk forslag, 2003-04 L 37, dog med en tilføjelse af et fælles klageorgan. Der kunne ikke skaffes flertal for dette forslag, som derfor blev trukket tilbage. Ministerens forslag, L 40 blev gennemført med stemmerne fra samtlige partier undtagen DF, idet oppositionspartierne i betænkningen bemærkede, at man ser det som en delløsning og også fremover vil arbejde for en bred klageadgang. Noget overraskende fremkom regeringen i lovkataloget for 2006-07 med et forslag om at oprette en fælles administrativ klageadgang på tværs af beskyttelsegrunde, herunder seksuel orientering. Punktet blev ikke udmøntet i lovforslag før samlingen 2007-08 (II), hvor der kom forslag til lov om ligebehandlingsnævnet. |