Forslag: 2002-03 B 65
2002-03 B 65: Forslag til folketingsbeslutning om homoseksuelle pars mulighed for at adoptere og blive plejeforældre.
Fremsat den 9. januar 2003 af Marianne Jelved (RV), Elisabeth Arnold (RV), Naser Khader (RV), Martin Lidegaard (RV), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Morten Helveg Petersen (RV) og Anders Samuelsen (RV)
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte de nødvendige forslag, der kan muliggøre adoption for homoseksuelle par. Det skal dog være en forudsætning, at donorlandene er indforståede med adoption til homoseksuelle par, og at der er indgået en bilateral aftale om denne præmis. Desuden opfordres regeringen til at fremsætte de nødvendige forslag, der kan gøre det muligt for homoseksuelle par at blive accepteret som plejeforældre.
Bemærkninger til forslaget
Formålet for beslutningsforslaget
Forslagsstillerne mener, at alle bør være lige for loven. Deraf følger, at homoseksuelle par på samme vilkår som enlige og heteroseksuelle par får mulighed for at adoptere og for at blive plejeforældre. Forslagsstillerne ønsker, at denne mulighed skal bero på en konkret vurdering af adoptanternes egnethed efter de gældende procedurer. Homoseksuelle par bør have en ret til at blive vurderet.
Baggrunden for forslaget
Folketinget vedtog i 1989 lov om registreret partnerskab (lov nr. 372 af 7. juni 1989). § 4 i denne lov foreskriver: »Adoptionslovens regler om ægtefæller finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab.« I en senere ændring (lov nr. 360 af 2. juni 1999) indsættes herefter: »Dog kan en registreret partner adoptere den anden partners barn, medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land.« Homoseksuelle er derfor delvis blevet sidestillet med andre forældre. Forslagsstillerne mener, at homoseksuelle ud over at have ret til stedbarnsadoption også bør have mulighed for at adoptere og for at blive plejeforældre inden for rammerne af deres registrerede partnerskab.
Forslagsstillerne ønsker, at det alene bliver den konkrete vurdering af et forældrepars egnethed, der er udslaggivende. Denne egnethed bør vurderes i overensstemmelse med de sædvanlige procedurer.
Forslagets modstandere har fremført en række bekymringer ved at lade homoseksuelle par adoptere. De fremhæver, at dette forhold ikke varetager »barnets samlede sociale liv« (Børns Vilkår, pressemeddelelse 4/12 2002). Modstanderne frygter, at en sådan opvækst vil påvirke barnets selvforståelse og kønsidentitet og potentielt medføre stigmatisering fra omgivelsernes side. Der er samtidig bekymring for, om barnet får de nødvendige kontaktflader til begge køn.
Forslagsstillerne er opmærksomme på de eksisterende forbehold. Der er dog videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer, at denne bekymring ikke er sagligt motiveret. Det svenske justitsministerium afleverede i 2001 rapporten »Barn i homosexuella familjer«, der slår fast, at en opvækst i en homoseksuel familie ikke påvirker et barns udvikling og livsvilkår i negativ retning, og at det ikke påvirker barnets kønsidentitet. Kønsidentiteten skabes uafhængigt af forældrenes seksuelle orientering. Positivt kan desuden fremhæves, at børn med homoseksuelle forældre synes at forholde sig mere tolerant over for deres omverden end jævnaldrende børn, der er opvokset i en traditionel kernefamilie.
Komiteen understreger gentagne gange, at det væsentligste hensyn er, at børn vokser op i trygge og kærlige rammer. Disse opvækstvilkår betinges ikke af forældrenes seksuelle orientering eller af det forhold, at barnet vil have to forældre af samme køn. Den svenske komité konkluderer desuden, at homoseksuelle på lige fod med andre forældre vil være i stand til at tackle den følelsesmæssige usikkerhed, som det at være adopteret i sig selv kan skabe. Man kan derfor ikke slutte, at en opvækst i homoseksuelle familier vil påføre børn en ekstra belastning eller marginalisering, så længe familien i øvrigt er i stand til at give barnet den fornødne omsorg. Tværtimod kan man fremføre, at homoseksuelle par måske netop vil have en særlig forståelse for den skrøbelighed, som det at være anderledes kan afføde hos et adoptivbarn.
Med hensyn til kontaktflader må man understrege, at det tydeligvis er muligt for enlige adoptanter at varetage det hensyn. Derfor virker argumentet vilkårligt appliceret.
Den svenske undersøgelse fastslår derfor, at »mot bakgrund av vad som har framkommit i forskningen på området anser kommittén att de rättsliga skillnader som finns i dag vad gäller homosexuella respektive heterosexuella pars möjligheter att adoptera inte längre är sakligt motiverade«. (»Barn i homosexuella familjer«, SOU 2001:10, p. 18) Komiteen foreslår på den baggrund, at homoseksuelle par skal have mulighed for at blive adoptivforældre.
Forslagsstillerne mener, at resultaterne af den svenske undersøgelse kan overføres til danske forhold.
I erkendelse af, at opfattelsen af homoseksualitet er påvirket af kulturelle faktorer, og at homoseksualitet er underlagt væsentlige sociale stigma i dele af de donorlande, de danske adoptionsmyndigheder samarbejder med, bør der foreligge klare bilaterale aftaler med donorlandene om en accept af adoption til homoseksuelle par.
| 