Mikkel DreslerJeg er 30 år og uddannet Markedsføringsøkonom. Til daglig arbejder jeg dog som webadministrator i et tv- distributionsselskab.
Min historie i LGBT Danmark går tilbage til 2002, hvor jeg trådte ind i det daværende LBL-Københavns bestyrelse. Jeg sad i bestyrelsen helt indtil lukningen ved udgangen af 2008 – i de sidste godt 2 år som formand for afdelingen. Siden november 2007 har jeg siddet i Landsledelsen, og siden seneste landsmøde i november 2010 som økonomiansvarlig.
Udover bestyrelsesarbejdet har jeg været med til et utal af projekter i landsforeningen. Heriblandt var med til at etablere gruppen ”Familie & Venner” samt reetablere ”Gå-Ud-Gruppen”, som jeg stadig holder foredrag for ind imellem.
Det har været vigtigt for mig at få foreningen tilbage på fode igen ovenpå nogle år med økonomiske udfordringer. Dem er vi nu kommet ud over, og derfor er det tid til at udvikle LGBT Danmark til en slagkraftig organisation, som er talerør for alle LGBT-personer.
Dette bunder blandt andet i et fokus på at synliggøre de mange aktiviteter landsforeningen udfører. På dette punkt har vi fortsat nogle udfordringer, så byd gerne ind hvis du vil give en hånd med arbejdet.
Kontakt: |

