Arrangementer i Familie og venner!For at læse om de forskellige arrangementer i netværket - klik her.
Næste arrangement er lørdag den 4. september 2010 - kl. 19:00!Netværket tager i byen! Vi starter ud på Oscar Bar & Café med spisning for egen regning. Dernæst besøger vi Vela og Be Proud.
Netværket afholder ca. et arrangement om måneden for familie og venner. Der er altid mulighed for at aftale private møder med igangsættergruppen.
Du kan tilmelde dig vores mailingliste ved at skrive til familieogvenner(at)lbl.dk.
Familie og vennertil homo-, biseksuelle og transkønnedeEr du ven eller familie til en der er lesbisk, bøsse, bi eller trans (LGBT), har du måske lyst til at: møde andre, der står i samme situation, få svar på nogle spørgsmål, give andre familier og venner, der møder udfordringerne for første gang nogle gode råd eller opbakning – eller måske har du bare lyst til at vise din støtte til din ven, dit barn, din forælder eller din søster/bror?
Familie og venner er en social gruppe, hvor familie og venner kan møde hinanden, lære om deres venners og familie-medlemmers miljø og udfordringer og vise dem støtte – nogle gange blot ved at være en del af netværket!
Desuden: når en LGBT-person springer ud, så gør familien og vennerne det på en måde også; og dette kan indimellem være lidt svært, når det ikke er ens egen seksuelle orientering eller kønsidentitet det drejer sig om.
I denne LGBT Danmark-gruppe kan du derfor bl.a. lære mere om hvordan du bedst håndterer situationen og hvad det betyder for din ven eller dit familiemedlem.
Er den du kender ung eller ældre, nyudsprunget eller har været ude i årevis – kom og mød netværket og fortæl evt. om dine erfaringer og oplevelser eller hør andres. I en afslappet og hyggelig atmosfære kan du høre mere om LGBT Danmark, homoseksualitet, biseksualitet, trans-kønnethed - og snakke om alt hvad du har på hjerte.
Møderne finder sted i LGBT Danmarks lokaler i Nygade 7, 1164 København K, hvis ikke andet er nævnt i kalenderen.
Du kan også skrive til familieogvenner(at)lbl.dk hvis du vil høre nærmere eller har spørgsmål.
Vi har ca. et arrangement om måneden. Hvis du ønsker det, er der også mulighed for at aftale et møde med nogle fra igangsættergruppen. |
Læs også...
|
