Trans(s)køn, kvinde model 1980.
Jeg voksede op med en følelse af ikke rigtigt at høre til blandt drengene, og
en oplevelse af at pigerne foretræk flirts frem for friendships! Det gjorde mig
stille, indadvendt og isoleret. Noget man ikke kan sige mere!
I gymnasiet husker jeg, at vi læste en bog om en teenager, der gik i en engelsk all-girls school og jeg fortalte at jeg ville ønske det var mig til stor jubel fra drengene – alle de piger! – indtil jeg sagde, at det var fordi jeg følte jeg hørte hjemme dér!
Drømmen vedblev trods social modstand og ti år senere skiftede jeg ingeniør- og projektledertitler ud med en plads på sygeplejeskolen som kvinde i en ren kvindeårgang. I starten havde jeg nok egentlig et hemmeligt ønske om, at det ville være så feminint, at det kom til at hænge mig langt ud af halsen så jeg kunne vende tilbage til mit udgangspunkt med god samvittighed, men jo mere jeg gav mig hen til det feminine univers des federe blev det :)
Stort set samtidig spændte jeg et par kunstskøjter på fødderne og luftede en anden drøm. Jeg har således bogstaveligt talt været på glatis, men skøjtede mig senere helt ind i klubbestyrelsen!
LGBT Danmark kæmper for ”Retten til at være den du er!” Lad denne beretning være en historie om hvilken fantastisk personlig og social udvikling, der udløses, når der er plads til det! Særligt tydeligt ses det i ansigtsudtrykket på billeder fra årenes løb. Havde jeg vidst, hvad der var i vente var jeg begyndt på mit nye liv ti år tidligere!
Motto
- Man skal kunne se sig selv i øjnene uanset, hvor dybt man kigger!
- Vi er først og fremmest mennesker, sekundært kønsvæsner!
Mærkesager
- Synlighed så flere mennesker får mod til at være sig selv i en yngre
alder.
- Rettigheder så der skabes plads til at være sig selv uden
diskrimination og så der gives mulighed for anerkendelse af den
enkeltes identitet.
- Sundhedsvæsenet skal yde fornødne sundhedsydelser uden at
sygeliggøre menneskers seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Patientrettigheder, nationale og internationale standarder skal
følges også på områder, der vedrører regnbuepersoner.
Kontakt:
vibe(at)lgbt.dk