LGBT Danmarks høringssvar
1996-97 L5
Der er tale om et notat, der sendtes til samtlige Folketingets medlemmer.
Forslag: 1996-97 L 5 2. beh. ÆF 17
1996-97 L5 Lov om kunstig befrugtning
Ændringsforslag til 2. behandlingen
Af (SF)(Margrete Auken, Kjeld Rahbæk Møller), tiltråde af KF (Henriette Kjær, Agnete Laustsen, Brian Mikkelsen), i Sundhedsudvalgets betænkning:
2. beh. Ændringsforslag 17
"§ 05. Kunstig befrugtning med brug af sæd fra en anonym donor må kun tilbydes kvinder, som lever i fast parforhold med en mand."
Bemærkninger
Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at barnet enten har en kendt social far eller en kendt genetisk far. I det omfang der således ønskes anvendt sæddonation i forbindelse med en enlig kvinde, er forudsætningen herfor, at barnet senere kan få donors identitet oplyst. Der skal i øvrigt henvises til Det Danske Center for Menneskerettigheders notat om L200, folketingsåret 1995-96, bilag 48, hvoraf det bl.a. fremgår, at det må anses at være i barnets tarv at have både en far og en mor, og at staten har en særlig forpligtigelse til at tilgodese barnets tarv, når de stiller foranstaltninger til rådighed, som berører barnet.
|