LGBT-politik i FolketingetFolketinget har gennem tiden behandlet en lang række lov- og beslutningsforslag, der vedrørte bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Nedenfor gennemgås aktuelle områder - bemærk denne side er ikke fuldt opdateret. Forslagsoversigten er mere opdateret. NavigeringDer er forskellige indgange til det politiske stof:
Kunstig befrugtningNår kunstig befrugtning kan betragtes som et homopolitisk område er det fordi, Folketinget på et tidspunkt indførte et forbud med kunstig befrugtning til lesbiske. Der er to selvstændigt spørgsmål, der behandles under dette emne:
Forbuddet Før 1997 var der ingen lov om kunstig befrugtning i Danmark. Loven var længe undervejs, og i sin endelige udformning fik den en § 3, som sagde, at "kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold". Der blev fremsat en lang række forslag om at fjerne forbuddet igen, men der skulle gå 9 år før det endelig lykkedes af slippe af med det ved en dramatisk behandling i Folketinget i foråret 2006. Lægekravet Lov om kunstig befrugtning regulerer lægers, og kun lægers, virke. De fleste former for kunstig befrugtning ('reagensglasbefrugtning', mikroinsemination mv.) kræver en læges medvirken. Det er anderledes med insemination, som i sagens natur er meget simpel og kan udføres af hvem som helst. I protest mod lovens forbud åbnede jordemoder Nina Stork i 1999, på toårsdagen for lovens ikraftræden, en inseminationsklinik, som behandler alle kvinder, også lesbiske og enlige. Dette var en torn i øjet på mange politikere, og derfor forsøgte man to gang at skærpe loven, så den omfattede alle, ikke kun læger. Skønt tæt på at blive vedtaget, lykkedes det at undgå skærpelsen, og i 2006 blev altså besluttet af fjerne forbuddet helt. Se Dokumentation: Kunstig befrugtning. AdoptionI Danmark kan såvel ægtepar som enlige adoptere, men par af samme køn kan ikke. Landsforeningen havde dette område på programmet parallelt med kunstig befrugtning, men på den politiske scene kom spørgsmålet først på dagsordenen i 2001, hvor de Radikale vedtog en resolution på deres landsmøde. I sommeren 2002 indførte Sverige adgang til adoption, og i efteråret samme år fulgte Storbritannien trop. Nu fremsattes, i samme samling, tre adoptionsforslag herhjemme, af EL, af SF og af RV. Alle faldt. I den følgende samling, i foråret 2004, fremsatte en samlet opposition, EL, SF, S og RV, et fælles forslag, som imidletid heller ikke kunne samle tilstrækkeligt med stemmer. Efter næste valg fremsatte SF i foråret 2005 endnu et forslag, men også det nye Folketing nedstemte homoers adgang til adoption. Forælderskab og orlovUagtet Folketingets forsøg på at lægge hindringer i vejen for, at bøsser og lesbiske får børn, sker det alligevel. Og når først børnene er der, er der andre problemer, som rammer familien. Det er afgørende for en familie, at samfundet anerkender forældrene. For par af samme køn var dette umuligt indtil 1999, hvor en ændring af partnerskabsloven gav adgang til stedbarnsadoption. En del regnbuefamilier består af bøsser og lesbiske, der har fået børn sammen. Tidligere var faderen uden juridisk beskyttelse, idet kun moderen kunne starte en faderskabsag. Der var eksempler på, at bøsser og lesbiske havde aftalt at få børn, men når først barnet kom til verden, blev faderen kørt ud på et sidespor. Dette blev der rettet op på i 2002 med den nye børnelov, hvor mænd også fik søgsmålsret. Løsningen med stedbarnsadoption er en teknisk løsning på problemet med at opnå fælles forælderkab. Det betyder, at der følger et sammensat regelsæt med fra adoptionsområdet med. Som følge heraf, skal forældrepar af samme køn opfylde nogle særlige kriterier, som ikke gælder for heteroer, f.eks. 3-månedersreglen: Der kan ikke modtages samtykke til adoption før tre måneder efter barnets fødsel. Dette blev der forsøgt rettet op på i ved flere forslag siden da. Området er meget komplekst og LGBT Danmark fik sågar det ene forslag bremset, idet det ville gå ud over bøssers mulighed for faderskabssag. Som en konsekvens af reglerne om stedbarnsadoption kan medmødre ikke få, hvad der svarer til fædreorlov. Det betyder, at lesbiske forældrepar kun får 50 ugers barselsorlov mod normalt 52. Se Dokumentation: Forælderskab og orlov Se også LGBT Danmark's pjece Forælderskab og Orlov Registreret partnerskabLoven om registreret partnerskab var et kolossalt fremskridt for homoers retsstilling. Loven er meget enkel og udsiger, at der nu findes et registreret partnerskab, som har samme retsvirkning som ægteskabet. Der var imidlertid nogle enkelte undtagelser: Børnene og kirken. Og så blev der stillet særlige krav til partnernes statsborgerskab og bopæl, som ikke stilles til heteropar. Hvad angår børnene og kirken henvises til afsnittene herom (Adoption, Forælderskab og orlov, og Kirken og andre trossamfund). Statsborger- og bopælskravet blev lempet i 1999 ved et regeringsforslag om revision af partnerskabsloven. Spørgsmålet om statsborgerskab kom til at stå i skyggen af et ændringsforslag til lovforslaget, som indførte adgang til stedbarnsadoption. Statsborger- og bopælskravet blev lempet yderligere i 2004 i forbindelse med en større revision af lovgivningen på det familieretlige område, herunder en harmonisering af reglerne i de nordiske lande. Der stilles dog stadig betingelser, der ikke stilles ved indgåelse af ægteskab. I Holland (2001), Belgien (2003) og Spanien (2005) er ægteskabet åbnet for par af samme køn. Folketinget har hidtil ikke drøftet at gøre noget tilsvarende i Danmark. Folkekirken og andre trossamfundAl den tid, der har været diskuteret registreret partnerskab, har der i folkekirkelige kredse været en omfattende diskussion om forholdet til dette. Det har f.eks. handlet om velsignelse af et borgerligt indgået registreret partnerskab, hvor biskopperne i 1997 indførte et begrænset ritual (uden tilspørgelse og håndspålæggelse) og nogle biskopper i 2005 indførte et fuldt ritual. Folketinget kom først ind i billedet i 2004, da man begyndte at diskutere spørgsmålet om godkendte trossamfunds adgang til at indstifte ægteskab. Der er fremsat flere forslag om at give adgang også til indstiftelse af registreret partnerskab. Dermed ville det blive op til trossamfundene, om de ville vie par af samme køn - i dag er det Folketinget, der bestemmer over trossamfundene og har forbudt dem at vie par af samme køn. Folketingsvalg 2005Ved valget i 2005 gennemførte LGBT Danmark en omfattende kampagne for at få homospørgsmål på dagsordenen. I materialet findes bla. vurderinger af de politiske partier og folketingskandidaternes homopolitiske selvangivelse. |
Indhold |
