Dokumentation: Kunstig befrugtningDokumentationen er tilrettelagt i tre afsnit Se også oversigten over forslag i Folketinget. Det Etiske Råd1989 Etisk Råd udgav sin første redegørelse om kunstig befrugtning i 1989. Heri mente et flertal, at lesbiske skulle have adgang til kunstig befrugtning. 1995 I september 1995 udgav Rådet et udkast til sin anden betænkning om kunstig befrugtning. Heri var et flertal imod lesbiskes adgang til behandling. LGBT Danmark kritiserede Rådet, hvor et enkelt medlem skiftede holdning og dermed tippede flertallet, således den endelige redegørelse havde en flertalsanbefaling for ikke at indføre et forbud. Debatten og redegørelserne (1989, 1995 udkast og 1995 endelig) er beskrevet i ...ergo er mor Karen en sten! Debatten om Det Etiske Råds Redegørelse om kunstig befrugtning, 1995: Spørgsmålet om lesbiske og kunstig befrugtning. Analyse og kildemateriale. 20.06.1996 Redegørelsen er udarbejdet som forarbejde til lov om kunstig befrugtning. Danmark fik sin første lov om kunstig befrugtning i 1997. 2000 I 2000 udgav Etisk Råd nogle diskussionspjecer, som skulle understøtte den offentlige debat. Den første, Kvinders ret til børn, handlede bla. om lesbiskes adgang til kunstig befrugtning. Rådet angav imidlertid ingen tidsramme for sit arbejde, ligesom der heller ikke opfordredes til dialog med Rådet. Det var således et passivt Råd ift. 1995, hvor den offentlige høring skabte megen respons og havde stor indflydelse på den endelige redegørelse. Landsforeningen udarbejdede et notat om pjecen, som sendtes til Rådet sammen med baggrundsmateriale. Pjecen blev udgivet i maj 2000 på et tidspunkt, hvor Folketinget var genstand for en meget dramatisk behandling af revisionen af lov om kunstig befrugtning, 1999-00 L 183. 2001 I maj 2001 udgav Etisk Råd redegørelsen Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning. 1. del. Ret til børn? = Ret til hjælp til at få børn? Redegørelsen var heftig læsning, idet modstanderne mod lesbiskes adgang til kunstig befrugtning nu fremførte endog meget dogmatiske synspunkter om traditionelle familiers forrang. Stemmeafgivningen faldt således ud, at der nu var stemmelighed mellem dem, der var for, og dem, der var imod lesbiskes adgang til behandling. Desværre undlod Rådet at diskutere de etiske aspekter af at læger forhindres i at behandle visse grupper af syge mennesker, nemlig infertile lesbiske. Dogmefamilier er Landsforeningens kommentar til redegørelsen og indeholder en analyse og sammenligning med de tidligere redegørelser. Notatet sendtes også til Rådet. 2005 I december 2004 udbad Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen sig Rådets overvejelser om forslag til ændringer i loven om kunstig befrugtning. I april afgav Etisk Råd svar herpå. Rådet havde i denne sammensætning vendt til et klart flertal til fordel for lesbiskes adgang til behandling. Landsforeningen udsendte en pressemeddelelse, hvor ministeren opfordres til at lytte til Rådets flertal. Lov om kunstig befrugtning: Forbud mod behandling af lesbiske1996 Historien om loven om kunstig befrugtning er beskrevet ret indgående i oversigtsartiklen fra 2000. Loven om kunstig befrugtning var længe undervejs. Det var Yvonne Herløv Andersen (CD), der var sundhedsminister på det tidspunkt, og hun måtte kæmpe gennem to folketingssamlinger: Loven blev fremsat i 1995-96, men på grund af den omfattende debat nåede den kun 1. behandling. I forbindelse med Sundhedsudvalgets behandling, havde det stillet spørgsmål til Det Danske Center for Menneskerettigheder, bla. om det forhold, at "lovforslaget ikke stiller krav om en far". Centrets svar inspirerede Landsforeningen til en analyse af FN's børnekonvention ift. homoseksuelles børnefamilier. Centrets svar skulle siden gentagne gange blive misbrugt af modstandere i behandlingen af lovforslag. 1997: Loven Lovforslaget blev fremsat uændret i 1996-97 og blev også her genstand for en omfattende behandling. 2. behandlingen Både ved 2. og 3. behandlingen fremsattes talrige ændringsforslag. Flere af disse havde betydning for lesbiske, idet de definerede forudsætninger for behandling (se også forslagsoversigten):
Endnu et, vedr. lægekravet, behandles nedenfor. Forslag 30 var ikke møntet på lesbiske, men ville ramme lesbiske. Forslag 29 blev vedtaget. Det kan i øvrigt bemærkes, at LGBT Danmarks formand og næstformand nogen tid forinden havde deltaget i et debatarrangement med Helen Beim i en lokal homoforening i Roskilde, hvor hun imidlertid ikke tilkendegav sin kritiske indstilling. Opfølgning Landsforeningen satte en større kampagne i gang, idet man skrev til samtlige Folketingets medlemmer. Der udfærdigedes et notat med uddybende bemærkninger, som fremsendtes med personligt følgebrev. Notatet blev også medbragt ved foreningens foretræde for Sundhedsudvalget. I de hektiske dage fandt adskillige prominente politikere, herunder tre ministre, lejlighed til at svare på brevet (uddrag af svar). 3. behandlingen De væsentligste fortalere på dette tidspunkt var Bruno Jerup (EL), Anne Baastrup (SF) og Lone Møller (S). Den megen opmærksomhed om emnet førte til fremsættelse af tre ændringsforslag ved 3. behandlingen:
Ingen af forslagene blev vedtaget. Positionerne indikeres i følgende uddrag af 3. behandlingen. 1997: Opfølgning Loven trådte i kraft 1. oktober, og samme dag udgav Landsforeningen en pjece om hjemmeinsemination, Tag sagen i egen hånd, og man havde et indlæg i Berlingske Tidende. Der havde været run på klinikkerne i månederne fra vedtagelsen til ikrafttrædelsen af loven, og der var stor frustration. Mange lesbiske besluttede konkret på det tidspunkt, at de ville opgive at stifte familie eller at få søskende til deres børn. 20.01.1998 afholdt LGBT Danmark, med støtte fra Etisk Råd, et debatarrangement i Vesterbro Kulturhus med deltagelse af Anne Baastrup (SF), Lissa Mathiasen (S) og Jann Sjursen (KD). Lissa Mathiasen skulle siden blive en central homofortaler i S. Ifm. arrangementet bragte Politiken et indlæg fra Landsforeningen sammenstillet med et modindlæg. 1997-98 Allerede i den følgende folketingssamling fremsattes forslag (1997-98 I L 61) om at fjerne forbuddet. Der var medforslagsstillere fra de fleste partier. Der kom imidlertid valg, hvor bla. KD kom ind igen. Efter valget genfremsattes forslaget (1997-98 II L 53), af en lidt anden kreds af forslagsstillere. Yvonne Herløv Andersen var nu ikke længere minister og derfor kunne være medforslagsstiller. 1999 På toårsdagen for lovens ikrafttrædelse åbnede jordemoder Nina Stork sin inseminationsklinik. Dette vakte en del harme blandt politiske modstandere. Nina Stork er blevet meget kendt for sin klinik og har hjulpet med tilblivelsen af et meget stort antal regnbuefamilier. 1999-00 Loven havde en revisionsparagraf, som sagde, at loven skulle revideres i samlingen 1999-00. Dete skete ved forslag 1999-00 L 183, som i sit udgangspunkt var et meget beskedent forslag, men som skulle gennem en særdeles turbulent udvikling. Yvonne Herløv Andersen (CD) fremsatte forslag (1999-00 L 183 2. beh ÆF 2) om at fjerne forbuddet, et forslag, som faldt. Til gengæld fremsatte Tove Videbæk (KD) et skærpende forslag, se nedenfor under lægekravet. LGBT Danmarks høringssvar blev diskuteret ifm. foretræde for Sundhedsudvalget, og foreningen blev bedt om at skaffe yderligere oplysninger om forskning i homoseksuelles børnefamilier, og udarbejdede et supplerende høringssvar herom. Den dramatiske historie om L 183 er beskrevet i ensamtidig oversigtsartikel. I 2001 var der folketingsvalg, og efter valget genfremsatte Tove Videbæk (KD) sit forslag, det hidtil mest negative forslag om regnbuefamilier. Dennegang fik forslaget imidlertid færre stemmer, se nedenfor under lægekravet. 2002-03 I samlingen 2002-03 blev der drøftet en hel række forslag om regnbuefamilier: Om adoption, om stedbarnsadoption - og om kunstig befrugtning. EL foreslog fjernelse af forbuddet, 2002-03 L 118 (LGBT Danmarks høringssvar). Landsforeningen skrev til samtlige Folketingets medlemmer om argumenterne for og imod regnbuefamilier. 1. behandlingen var skuffende, jfr. artiklen derom. Forslaget faldt. 2004-06 Efter valget i foråret 2005 genfremsatte EL sit forslag for at få prøvet det i det nye Folketing, 2004-05 II L 115. Da indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen imidlertid lod forstå, at han agtede at fremsætte et revisionsforslag til loven i den følgende samling, blev forslaget ikke ført videre end 1. behandlingen. Det var også i foråret 2005 Børns Vilkår udsendte en pressemeddelelse med fuld støtte til og anerkendelse af regnbuefamilier. Da lovrevisionsforslaget kom, 2005-06 L 151, indeholdt det ingen forslag om at fjerne forbuddet. De konservative havde meldt meget kraftigt ud i medierne, at de ikke ville acceptere ophævelsen af forbuddet som et regeringsforslag. Indenrigs- og sundhedsministeren valgte, noget uortodokst, at publicere et notat vedr. ophævelse af forbuddet samtidig med fremsættelsen af lovforslaget. Samtidig meldte Jørgen Winther (V) ud, at han og andre Venstre-medlemmer ville fremsætte ændringsforslag om ophævelse af forbuddet, dog under betingelse af brugerbetaling for lesbiske og enlige. LGBT Danmark foreslog i sit høringssvar en betalingsmodel baseret på fertilitet snarere end seksuel orientering. Oppositionen valgte at genfremsætte et ændringsforslag om at fjerne § 3 helt. Og der kom ikke noget forslag fra Venstre-folkene. Det var ventet, at forslaget som sædvanligt ville falde, men højst overraskende blev det vedtaget ved 2. behandlingen med stemmerne 53-52, idet 6 Venstrefolk stemte for og 5 undlod at stemme. Det var kun i Venstre stemmerne var delt. De Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod, mens Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Enhedslisten stemte for. I dagene herefter var der en omfattende debat på Christiansborg, og regeringen var dybt splittet. Der blev gjort adskillige forsøg på at underminere resultatet fra 2. behandlingen, men ved 3. behandlingen, som måtte udskydes til Folketingets sidste arbejdsdag, faldt disse forsøg til jorden. Højst uortodokst valgte regeringen at steme blankt (hverken for eller imod) til lovforslaget ved den endelige vedtagelse. Lovforslaget var et regeringsforslag, og det er sandsynligvis første gang, en dansk regering har stemt blankt til sit eget forslag. Revisionen af loven blev vedtaget, og forbuddet blev fjernet med virkning fra 1. januar 2007. Lov om kunstig befrugtning: LægekravetFolketinget har tre gange taget stilling til lægekravet, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt lov om kunstig befrugtning alene skal regulere lægers virke, eller om den skal omfatte alle: 1996-97 Allerede ved lovens tilblivelse diskuterede man lægekravet. Intentionen var, at en læge ikke blot skulle kunne lade en assistent, der ikke er læge, udføre en befrugtning. Forslaget faldt, idet man fortolkede, at assistenten arbejder under en læges ansvar, hvorfor loven alligevel dækker situationen. Debatten kom ikke ind på homoer. 1999-00 Ved 2. behandlingen af revisionen af lov om kunstig befrugtning, fremsatte Tove Videbæk (KD) et ændringsforslag, som skulle udstrække loven til at gælde alle. Intentionen var her at få lukket Nina Storks klinik. Forslaget blev vedtaget, og det var der også andre forslag, der blev, f.eks. forslaget om brugerbetaling. Ministeren besluttede som følge heraf at trække hele lovforslaget tilbage. Dette blev imidlertid taget of og ført til 3. behandling af Jørgen Winther (V), Henriette Kjær (KF), Birthe Skaarup (DF) og Tove Videbæk (KD). Her faldt lovforslaget dog, og regnbuefamilierne kunne ånde lettet op. Men den borgerlige fløj varslede et nyt angreb i den kommende samling. LGBT Danmarks høringssvar og supplerende høringssvar var skrevet før 2. behandlingen. Det supplerende høringssvars videnskabelige referencer kom til at spille en central rolle i argumentationerne. Se den samtidige oversigtsartikel for yderligere. 2001-02 I 2001 var der folketingsvalg, som førte til regeringsskifte. Efter valget fremsatte Tove Videbæk et beslutningsforslag, 2001-02 II B 81. Dette forslag er det mest rendyrkede anti-regnbuefamilie-forslag til dato. Men i Venstre havde stemningen skiftet, og der var ikke så stor opbakning længere, og konsekvensen var da også, at forslaget faldt. Da forslaget også forbød hjemmeinsemination, og da hjemmeinsemination ikke juridisk kan skelnes fra samleje, var forslaget et egentligt forbud mod at homoer får børn. Det var også konsekvensen i 1999-00, men dennegang var det udtalt. Der var koordineret tre foretræder for Sundhedsudvalget samme dag. Først LGBT Danmark, som havde fokus på forslagets argumentation (LGBT Danmarks høringssvar), herefter Nina Stork, som havde fokus på virkeligheden i inseminationsklinikken (Nina Storks høringssvar), og endelig en gruppe mødre fra regnbuefamilier, som havde fokus på de eksisterende familier og deres erfaringer (Regnbuefamiliers høringssvar). LGBT Danmark refererede til den svenske Rigsdags redegørelse, Barn i homosexuella familjer. LGBT Danmark forventede, at Tove Videbæk ved LGBT Danmark's foretræde ville søge at så tvivl om den svenske redegørelse ved at henvise til kritikken af denne. Derfor var forberedt et supplerende høringssvar, som ikke præsenteredes under den indledende fremlæggelse, men først blev givet til udvalget da Tove Videbæk stillede spørgsmålet. Om lægekravet Det er bemærkelsesværdigt, at afstemningsresultaterne skiftede, da lægekravet gik fra at være et generelt spørgsmål (i 1997) til at være et homospørgsmål (i 2000 og 2002), jfr. forslagsoversigten. |
Artikelarkiv om kunstig befrugtningÆndring af lov om kunstig befrugtning. Storkklinik fejrede 10 års jubilæum og regeringen afslørede adoptionsforslag. Ny forskning viser at det er bedre at fortælle donorbørn om deres undfangelses så tidlig som... Familie temaRelaterede sider |
