Årets Politiker

Tildeles en politiker, der i årets løb har markeret sig markant positivt for homo-, biseksuelles og transpersoners rettigheder og vilkår. Prismodtagerens egen seksualitet er underordnet, så længe han eller hun har arbejdet åbent og helhjertet for homosagen! Der kan være tale om politikere på både lokalt, nationalt og internationalt plan.

A) Lene Espersen

Justitsminister, Det Konservative Folkeparti

Så sent som i februar 2008 var regeringen afvisende overfor medmødres ret til at stedbarnsadoptere allerede ved fødslen, imod, som nu, efter 3 måneder.
Men i april 2008 havde LGBT Danmark indgivet høringssvar til et fremsat lovforslag fra Det Radikale Venstre om kønsneutralt ægteskab – et forslag som ville ændre adgangen til kirkelig vielse, adgangen til adoption samt stedbarnsadoption, alle sammen til gavn for homo-, bi- og transseksuelle.
Lene Espersen lagde i debatten om lovforslaget ud med at fortælle, at delen vedrørende direkte stedbarnsadoption ved fødslen for medmødre, ville regeringen nu godt støtte og man regner selv med at fremlægge et lovforslag herom i det kommende folketingsår. Dermed har Det Konservative Folkeparti nu anerkendt, at det er problematisk at medmødre ikke kan blive juridiske forældre fra deres børns fødsel, men først efter 3 måneder.

B) Per Clausen

medlem af Folketinget, Enhedslisten

På vegne af Enhedslisten fremlagde Per Clausen i februar 2008 Beslutningsforslag B 65 for Folketinget omhandlende transkønnedes/transseksuelles rettigheder. Forslaget går ud på at myndige personer selv skal have lov til at vælge deres fornavn samt selv kunne bestemme hvilken kønsidentitet deres cpr-nummer, pas og kørekort skal udtrykke. Herudover skal transkønnede/transseksuelle have lov til at få foretaget en kønsskifteoperation efter grundig vejledning.
Forslaget blev ikke vedtaget, men Per Clausen skal alligevel belønnes i form af en nominering for sit fremsynede arbejde for en minoritets rettigheder.

C) Jens Stoltenberg

Statsminister i Norge, Arbeiderpartiet

Børne- og Ligestillingsdepartementet under den norske regering fremlagde i foråret 2008 et forslag til ligestilling af heteroseksuelle og homoseksuelle i Ægteskabsloven. Derudover var der fremlagt forslag om adgang til adoption og kunstig befrugtning. Alle forslag blev efter udvalgsbehandlinger samt en længere debat i Stortinget vedtaget den 17. juni 2008 til stor begejstring for alle homo-, bi- og transseksuelle i Norge.
Vi hylder derfor den norske regering, repræsenteret ved statsminister Jens Stoltenberg som øverste ansvarlige, i form af en nominering til Årets Politiker. Forhåbentlig bliver den nye ægteskabslov i Norge til inspiration for den danske regering.

Fotos: Guri Dahl m.fl.

Homopriser 2007

Årets Politiker
Lone Dybkjær vandt - læs hvorfor og mød de andre nominerede.
Årets Homo/Bi
Mike Viderø vandt - læs hvorfor og mød de andre nominerede.
Årets Laks
John Andersen, NNF vandt - læs hvorfor og mød de andre nominerede.

De øvrige priser

Afstemningen er slut!

Tak for alle jeres stemmer og argumenter. Ved Copenhagen Pride 16. august afslører vi, hvem der er de heldige vindere!