Hate crimes — spørgsmål & svarHvorfor går volden tit ud over LGBT-personer?Overgreb går ofte ud over udsatte grupper, det vil sige folk, der ikke er en del af flertallet. LGBT-personer udsættes for vold, fordi nogle (de der overfalder) har svært ved at klare, at de (LGBT-personerne) skiller sig ud fra mængden. Man ser på samme måde, at der er et stort antal over overfald af etniske minoriteter m.fl.
Der er desværre nogle i vores samfund, der ikke er tolerante nok til at give plads til de, der skiller sig ud fra mængden — det resulterer i vold og diskrimination. Den grundlæggende årsag til, at vold går ud over LGBT-personer, er, at der findes intolerance, og at denne får lov til at eksistere i vores samfund.
Den form for forbrydelse, hvor man overfalder nogle på grund af deres race, tro, kønsidentitet, seksuelle orientering, osv. kaldes hate crime. Hvor i København er der mest vold mod LGBT-personer?Volden mod LGBT-personer (og dem som overfaldsmænd tror er LGBT-personer) er meget forskellig:
Bøsser overfaldes f.eks. ofte i det såkaldte offentlige rum, det vil sige på gader og stræder og i parker — ofte når de f.eks. forlader en bar/diskotek for homoseksuelle. Lesbiske udsættes for verbale overfald (hvor folk råber af dem) i det offentlige rum, f.eks. på Rådhuspladsen hvis de kysser offentligt. Desuden udsættes de ofte for trusler om voldtægt og for voldtægt i private sammenhænge f.eks. til private fester. Er volden mod LGBT-personer steget gennnem de seneste år?Det ved man ikke, da volden ikke registreres. Man ved, at den er steget i Sverige, hvor den registeres, men det er svært at vide, om stigningen skyldes, at folk i højere grad taler åbent om, at de er blevet overfaldet, eller om der er flere, der overfaldes. Måske blev det samme antal overfaldet tidligere, men så fortalte de overfaldne bare ikke om det og meldte det ikke til politiet.
Der er et stort antal overfald. I Sverige er det hver tredje homoseksuel, der har oplevet et hate crime. Der er ingen grund til at tro, at tallet skulle være lavere i Danmark. Bliver det registreret? Hvorfor / hvorfor ikke?Nej, sådan som loven er i dag registrerer man ikke hate crimes. Det vil vi gerne have, at man (politiet) gør. Vi vil selvfølgelig ikke have registeret, at den der anmelder et overfald/voldtægt registreres som homo- eller biseksuel eller transperson (hvilket også er ulovligt i Danmark i henhold til registerloven), men at selve overfaldet bliver opgjort i en statistik som et hate crime. Er LGBT-personerne ikke selv ude om det ved at holde i hånd eller kysse hinanden offentligt?Nej. Der er intet, der kan undskylde eller retfærdiggøre et hate crime. Alle mennesker har ret til at være sig selv og til f.eks. at vise, at de holder af et andet menneske ved at kysse eller at holde i hånd i det offentlige rum — uanset om man er hetero-, homo-, biseksuel eller transkønnet. Hvad kan der gøres for at standse hate crimes?Indsatsen mod hate crimes skal givet vis foregå mange forskellige steder og bør involvere mange forskellige partnere. LGBT Danmark har været i dialog med Det Kriminalpræventive Råd omkring Rigspolitiets muligheder for at indlede registrering af hate crimes. Sigtet hermed er flestrenget: Dels vil en registrering af anmeldelser sikre en konkret viden om omfanget af hate crimes. Dels vil en registrering sikre en mere målrettet opfølgning på anmeldelserne med henblik på at anholde og rejse tiltaler mod gerningsmændene. Anmeldelser og tiltale vil betyde, at anklagemyndigheden kan anvende gældende strafferetslig lovgivning, og retssystemet kan sikre nødvendig strafudmåling. Men alt dette vil også sikre, at politi og anklagemyndighed vil kunne tegne et klart billede af gerningsmændenes profil, baggrund, vilkår og motivation, og dermed vil vi kunne sikre en mere målrettet indsats for at imødegå hate crimes.
Dernæst skal der ske en holdningsændring blandt LGBT-personer til det at have været udsat for et hate crime og nødvendigheden af at foretage anmeldser af disse til politimyndigheden, og at man — om nødvendigt — opsøger hospitalsbehandling for eventuelle kvæstelser. Endelig har anmeldelsen betydning for, om man senere kan være berettiget til at modtage erstatning fra erstatningsnævnet for den tort og svie man har lidt.
Endelig er der muligheden for at foretage en forebyggende indsats bl.a. i uddannelsessystemet for at imødegå, at unge mennesker senere ender som gerningsmænd bag hate crimes.
LGBT Danmark vil dernæst tage initiativ til et møde med folketingets politikere med ordførerskab på det retslige område, for at sikre, at den gældende lovgivning kan og vil blive anvendt mod hate crimes. Basalt set handler det om holdningsændringer i flere instanser og blandt mange forskellige målgrupper. Hvad er LGBT-kompetence?af Rikke Andreassen, Q & A
Begrebet LGBT-kompetence kommer fra Sverige, hvor de har indført LGBT-kompetence for folk ansatte i den offentlige sektor.
LGBT-kompetence er en form for interkulturel kompentence. Med interkulturelle kompetencer bliver man bedre til at leve i det stadigt mere multikulturelle samfund og den stadig mere globaliserede verden.
LGBT-kompetence koncentrerer sig om sprog, kommunikation, adfærd og forståelse for andre seksualiteter, kønsidentiteter og livsstile. Og så handler LGBT-kompetence om kritisk at reflektere over sig selv, sin egen praksis på arbejdet/i skolen/i samfundet. LGBT-kompetence forudsætter derfor selvkritik og opmærksomhed på, at ens praksis og tale kan virke diskriminerende – også selvom man ikke ønsker at være diskriminerende eller umiddelbart mener, at man er diskriminerende. Ofte taler og handler vi ubevidst ud fra, at alle er som de fleste, dvs. som ciskønnede heteroseksuelle, og vores ageren og tale bliver derfor cis-heteronormativ. Ved at inkorporere LGBT-kompetence kan man blive mere inkluderende over for alle seksuelle og kønslige minoriteter, og dermed sikre, at det offentlige (sygehusvæsen, skoler, politikorps mv.) ikke diskriminerer. |
Hate crimes tema |
