Det handler ikke om sex

På det moderne arbejdsmarked stilles der stadig større krav til den enkelte medarbejder. Den moderne medarbejder skal være indstillet på at udvikle både sig selv men også være med til at udvikle arbejdspladsen.

 

Det betyder, at medarbejderen oplever et sammenfald mellem sig selv som professionel person og som privatperson. Og det stiller krav om åbenhed og gensidig accept både hos medarbejderen og arbejdspladsen overfor forskellige måder at leve på.

 

Forskellighederne er med til at gøre medarbejderen til netop den person, vedkommende er. Medarbejderen som hel person omfatter både vedkommendes professionelle viden, privatliv og personlighed.

 

Hvis den enkelte medarbejder er nødt til at skjule dele af sig selv, betyder det, at medarbejderen ikke er til stede som sig selv. Frygten for, at andre skal komme til at kende sandheden, og frygten for kollegernes reaktion er med til at gøre arbejdspladsen til et utrygt sted. Det gælder også i dagens Danmark, hvor flere og flere har forskellig baggrund, forskellig religion og forskellig seksuel orientering.

Læs hele pjecen

Indholdet af disse sider findes også som pdf i pjecen "Det handler ikke om sex"