Hvordan bliver jeg aktiv?
 - LGBT Ungdoms frivilligkoordinator, Marija Vinqvist.
Er du interesseret i at arbejde med andre unge? Vil du gerne lægge et stykke arbejde i LGBT Ungdom? Så kan du blive frivillig hos os!
...og for at blive det, kan du kontakte vores frivilligkoordinator!
Du slipper for at surfe rundt på hele sitet, men kan blot skrive til koordinatoren - og så vil hun hjælpe med at finde det bedst egnede tilbud til dig. Du kan læse yderligere om vores grupper og udvalg under LGBT Ungdoms struktur.
Skriv til frivilligkoordinatoren: marija(at)lgbt.dk.
Lige nu søger vi...!
___________________________________________________________
Dig – som elsker at arbejde med design og grafik…
LGBT Ungdom søger kreative hoveder til små ad hoc AD/grafiker-designopgaver. Stilen er ung, frisk og med kant.
Om dig: - Du må gerne være under uddannelse, men du må lige så gerne have været i gang i flere år.
- Du elsker at arbejde frivilligt.
- Du må bruge de producerede materialer i din portofolie alt det, du vil.
- Du elsker udfordringer.
- Du må gerne kunne lave flash til brug på hjemmesider.
- Du elsker at se dit layout blive brugt og værdsat.
Skriv til frivilligkoordinator og hør om opgaver lige nu og her. Se kontaktinfo herover.
___________________________________________________________
Mandlige rådgiver til Ungdomstelefonen
Ungdomstelefonen for bøsser og lesbiske søger mandlig rådgiver
Ungdomstelefonen er en anonym rådgivning under LGBT Danmark, der henvender sig primært til unge i aldersgruppen 12-28 år.
Vi efterlyser én bi/homoseksuel rådgiver, der: - Er mellem 20-30 år
- Ønsker at lytte til og støtte andre unge i en muligvis svær situation
- Vil bidrage til rådgivergruppens arbejde for at promovere Ungdomstelefonen og løse løbende arbejdsopgaver
Vi holder samtaler løbende. Du kan skrive til os på: ungdomstelefonen(at)lgbt.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen Ungdomstelefonen for bøsser og lesbiske
___________________________________________________________
Introguider
I Introgruppen er vi 5 unge homoer, som har et godt sammenhold og ønsker at gøre en forskel for andre homo-, biseksuelle og transpersoner. Vi søger fyre og piger til vores team af introguider. Så vil du være med til at guide nye i miljøet, så skriv til os. Dog skal du kunne sige ja til følgende: - Du har selv været introduceret i Introgruppen på et tidspunkt.
- Du er imellem 18 og 25 år.
- Du anser dig selv for at være åben og udadvendt.
- Du har nemt ved at snakke med nye personer.
- Du kan tage et ansvar.
- Du er fuldt udsprunget og er tilpas ved din seksualitet.
- Du er eller bliver snart medlem af LGBT Ungdom (120 kr./halvårlig, 240 kr./årligt).
- Du har mulighed for at introducere ca. 2 gange årligt, og deltage i guidemøder en gang hver anden måned.
Hvis du kan sige ja til ovenstående, så vil vi meget gerne høre fra dig - lige gyldigt seksuel orientering, etnicitet eller køn.
Skriv til os og fortæl om dig selv, og hvorfor du gerne vil være guide på introgruppen(at)lbl.dk.
___________________________________________________________
Folk, der vil nedbryde fordomme
Gå-Ud-Gruppen (GUG) søger nye medlemmer.
GUG er en gruppe under LGBT Danmark, der har til formål at fortælle om det at springe ud som homoseksuel i særdeleshed og homoseksuelles daglige liv i almindelighed. Dette er med henblik på at nedbryde fordomme og skabe en konstruktiv dialog om homoseksualitet med såvel unge som ældre.
Gruppens medlemmer tager primært rundt på skoler, institutioner og virksomheder og afholder arrangementer målrettet efter den enkelte målgruppe.
Skriv til gug(at)lgbt.dk for nærmere information.
___________________________________________________________
Vil du hjælpe skoleelever og studerende med deres projekt?
LGBT Ungdom bliver ofte kontaktet af skoleelever og studerende, som skriver projekter om homo- og biseksualitet. Det er skønt! Men da efterspørgelsen er så stor, har vi oprettet en gruppe, der specifikt hjælper med mail-interviews, telefon-interviews eller personlige interviews.
Du kan på den måde sidde i Gentofte, på Møn, i Thisted etc. og være med til at hjælpe. Vi vil meget gerne have en sammensat gruppe af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Det eneste krav fra os er, at du skal være medlem af LGBT Ungdom.
Hvis det er noget for dig, så skriv til LGBT Ungdoms frivilligkoordinator. Kontaktinfo kan ses herover
For mere info klik her.
Vi glæder os til at høre fra dig!
|