Tak til...

LGBT Ungdom har ikke alene kunnet gøre IDAHO til den begivenhed, den er blevet. Vi skylder mange tak for deres arbejde og støtte for dette projekt, hvilket denne side er dedikeret til.

Først og fremmest skal alle de frivillige rundt om i landet, i andre foreninger og organisationer samt fra LGBT Danmark-Ungdom, der har taget sig tid til at hjælpe os med at få budskabet ud, ha' en stor tak for deres engagement og velvilje.

Dernæst skal LGBT Danmark-International have tak for deres bidrag til vores internationale vinkel, og for deres ekspertise på dette område, og ligeledes en tak til LBL-Århus for deres store hjælp med at få sat fokus på IDAHO også i Århus.

En sidste tak skal gå til de samarbejdspartnere - heriblandt caféen Hacienda i H. C. Ørstedsparken, der desværre ikke er repræsenteret herunder -  der hjalp os i vores arbejde, samt alle andre, der har støttet sagen:

Citater

"Det vil sikkert overraske mange her i landet, hvor udbredt homofobi stadig er mange steder i verden. Det er en del af Danmarks menneskerettighedspolitik at bekæmpe homofobi overalt, hvor denne form for diskrimination forekommer. Jeg ønsker alt det bedste for jeres kampagne, og at vi kan få begrænset og - med tiden - helt afskaffet diskrimination mod bøsser og lesbiske overalt i verden."

Udenrigsminister Per Stig Møller, udtalt i forb. med IDAHO 2006