Den 17. maj er der fest og ballade på en alvorlig baggrund. Dette er dagen, hvor LGBT Danmark-Ungdom for andet år i træk markerer IDAHO – International Day Against Homophobia. Vi har i år lavet et helt anderledes koncept, hvor vi gennem en sarkastisk indgangsvinkel får fokus på den desværre stadigt eksisterende homofobi indenfor og udenfor landets grænser.

”Hvorfor? Jeg har det da fint nok, og jeg oplever ikke diskrimination…” Sådan oplever de fleste homo- og biseksuelle det. Heldigvis – men desværre oplever man stadig væk folk, som bliver diskrimineret på grund af deres seksualitet. På job, på studie, i familien mv.. Nogle bliver decideret fyret, nogle bliver mobbet, nogle bliver frosset ude og en del tør slet ikke være åben i frygt for kollegers, medstuderendes eller familiemedlemmers afstandtagen.

[1] Er IDAHO-sloganet "Slå en homo…" ikke generelt respektløst overfor homoer, når man vender faren for hate crime - som er noget af den mest ubehagelige form for vold - til en vittighed?

Får det ikke LGBT Danmarks arbejde for at få registreret hate crimes ved politianmeldelser i Danmark til at klinge lidt hult, når man i det ene øjeblik er dødalvorlig - og i andre som dette tilfælde bruger det som en vits?

Er det ikke meget respektløst overfor de homoseksuelle, som har været udsat for en hate crime, at deres landsorganisation reducerer deres forfærdelige oplevelse til en gimmick, en vittighed, et slogan med et glimt i øjet?

- Comic relief er et værktøj til at få fokus på et meget alvorligt emne. Man skal selvfølgelig være varsom med brugen, og det har vi i høj grad været opmærksomme på i vores konceptudviklingsfase. Det er absolut ikke en vittighed fra vores side af, og det SKAL give en dårlig smag i munden for hetero-homo-bi-trans-queer mv. Konceptet skal støde og diskussioner skal i gang omkring homofobi og hate crimes – ellers kommer vi ingen vegne. 

Vi er klar over og har i høj grad gennemtænkt vores koncept, og det med vilje IKKE skulle være uproblematisk. Det skal skabe diskussion, hvorfor vi netop tager hate crime ind som et symbol på den stadigt eksisterende homofobi i dagens Danmark og på internationalt plan. Det er netop denne diskussion og debat som er tiltrængt og meget nødvendig for at bryde de barrierer, der til stadighed er til stede.

[2] Er opmærksomhed i sig selv et succeskriterium for IDAHO? Det, at folk kommer op af stolene, og bliver provokeret er vel ikke en succes, medmindre det motiverer dem til at forholde sig eller gøre noget positivt på en eller anden måde?

- Vi mener og er fuldstændig sikre på, at de debatter, der forhåbentlig kommer i gang vil få folk til at vende anti-budskabet - vi skal ikke slå homoer, være fulde af homofobi, had med videre. Et godt koncept er, når man hiver i folk og får dem til at mene noget. Det er positivt, og det er den respons, vi har fået. Opmærksomhed så folk for en gang skyld diskuterer det bagvedliggende, overordnede tema - IDAHO - kampen mod homofobi. Det er det, der lykkes! Så kald det uambitiøst - men det er det, der virker når man skal rykke til samfundet og folks meninger.

[3] Kan det ikke ende med, at man ender med at tage afstand fra LGBT Danmark og ”Slå en homo…” snarere end i dette tilfælde hate crimes/homofobi?

Med det her signal fra LGBT Danmark, føler dem, der er udsatte for det mon, at deres problemstilling tages alvorligt af foreningen? Har de overskud til at synes, at sloganet er provokerende på den fede måde? Bør vi ikke provokere dem, vi er uenige med, og ikke "vores egne", som endda kan være udsatte?

Er det egentlig ikke et spørgsmål om, at der er troværdighed og signal om omsorg på spil her for LGBT Danmark?

- Vi kan mærke, høre, se og føle at ”Slå en homo…” har vakt opsigt, men ikke afstandstagen blandt homoseksuelle. Det har vakt debat, og folk har spurgt ind til det. Det er kun godt. De mange heteroseksuelle, som har snakket om det, er meget positive overfor konceptet - ironien er tydelig, og er ikke blevet misforstået, da man netop kan se, hvem afsenderen er, samt at det bliver set sammen med IDAHO.
 
Nej, vi har ikke været ude og spørge hvert enkelt, der har været udsat for hate crimes, men kender da (desværre) et par stykker, og de har alle været meget positive overfor konceptet og synes, at det er dejligt, der bliver fokuseret på det.