Hvor LGBT Danmarks familiepolitiske arbejde i 1980-erne var fokuseret på det registrerede partnerskab, har fokus siden været på børneområdet. Et tredje område, hvor Landsforeningen har været aktiv er omkring familiesammenføring.

Hvad angår det registrerede partnerskab henvises til det særlige tema om dette, og hvad angår familiesammenføring henvises til afsnittet om udlændingeret.

Forskellige børnefamilier

Nedenfor gennemgås arbejdet på børneområdet. Det blev gennem 90-erne almindeligt, at bøsser og lesbiske får børn. Der findes en bred vifte af familieformer.

Mange lesbiske og bøsser vælger at få børn sammen. Det er vidt forskelligt, hvor meget man er sammen i famiilen. I nogle tilfælde vælger man, at faderen blot er sammen med barnet ved særlige lejligheder, mens andre vælger at bo sammen i én stor familie.

En anden form for børnefamilie opstår, når lesbiske vælger at få børn ved kunstig befrugtning.

Se LGBT Danmarks store undersøgelse af regnbuefamiliers forhold fra 2008: Regbuefamiliers forhold 2008 (Engelsk: Rainbow families 2008)

Regnbuefamilier.dk er Landsforeningens hjemmeside dedikeret til børnefamilieområdet. Her findes masser af info og også et community for regnbuefamilier.

Kunstig befrugtning

Nogle lesbiske foretrækker, af flere forskellige grunde, at benytte kunstig befrugtning til at blive gravide. Det var indtil 1997 ikke noget problem, men på daværende tidspunkt indførtes en lov om kunstig befrugtning. I det lovforberedende arbejde havde Etisk Råd lavet en redegørelse, som anbefalede, at der ikke indførtes forbud mod behandling af lesbiske, men i den endelige lov indførtes et sådant forbud.

Dette forbud, §3, blev forsøgt fjernet mange gange via lov- og beslutningsforslag. Men der var også forsøg på at stramme stramme loven yderligere. Dette var med henblik på at lukke den inseminationsklinik, der åbnede i 1999 og som tilbyder insemination til lesbiske.

Først efter 9 år med den stærkt diskriminerende lov lykkedes det at få fjernet forbuddet under en dramatisk behandling af en revision af loven i foråret 2006.

I sin redegørelse fra 2001 diskuterer Etisk Råd for første gang kunstig befrugtning ift. mænd.

Se dokumentationssiden om kunstig befrugtning.

Forælderskab og orlov

fileadmin/site/politik/familier/foraelderskab_og_orlov.pdfNår et barn kommer til verden registrerer man de juridiske forældre. For heteropar er det en enkel sag, men for et lesbisk par er det problematisk. Den biologiske mor vil automatisk blive anerkendt som mor, men hendes partner vil først kunne anerkendes som forældre, hvis hun adopterer barnet ved en såkaldt stedbarnsadoption. Det er en forudsætning, at kvinderne har indgået registreret partnerskab. Statsamtet skriver om "Samtykke afgivet af fødselsmor inden barnet er fyldt 3 måneder": "Hvis vi modtager din partners samtykke på et møde i statsforvaltningen, inden 3 måneder efter barnets fødsel, vil adoptionen få virkning fra barnets fødsel. Et samtykke kan tidligst gives, når det er konstateret, at den kunstige befrugtning har medført graviditet. Vi opfordrer jer til at indgive ansøgningen til os efter graviditetens 22. uge. Ved stedbarnsadoption af registreret partners barns fra fødslen kan bevilling meddeles, når du er fyldt 18 år."

Det er også et problem med orlov, idet medmoderen ikke kan få orlov på samme måde som en far kan.

Bøsser og lesbiske, der får børn sammen, kan anerkendes som forældre på samme måde som heteropar.

I pjecen Forælderskab og Orlov gives en indgående beskrivelse af disse forhold.

I Holland har det siden januar 2002 været sådan, at hvis et barn fødes i et registreret partnerskab, så anerkendes partnerne uden videre som barnets forældre. I 2005 gav Sverige som nævnt lesbiske par adgang til kunstig befrugtning, og begge kvinder anerkendes som forældre fra barnets fødsel.

Se dokumentationssiden om forælderskab og orlov.

Adoption

Adoption til bøsser og lesbiske har været til debat længe og har mødt megen modstand. Ikke desto mindre vedtog et flertal i Folketinget i 2009 et beslutningsforslag, som førte til at registrerede par siden 1. juli 2010 har kunnet adoptere. Du kan læse reglerne på statsforvaltningens hjemmeside.

I 2002 indførte først Sverige og siden Storbritannien adgang til adoption for bøsser og lesbiske. Som en del af det lovforberedende arbejde gennemførte man i Sverige en omfattende undersøgelse af homoseksuelles børnefamilier, hvilket resulterede i en 1000-siders redegørelse med positive anbefalinger.

I Danmark kom debatten for alvor i gang i 2001, hvor de Radikale vedtog en resolution på deres landsmøde. Se dokumentationssiden om adoption.