Fredagsbar, julehygge og alt det der...GUA (LGBT Ungdoms aktivitetsgruppe) har lanceret nye, spændende tiltag, så der nu er flere sociale tilbud til unge i LGBT Danmark-Ungdom. De tre forskellige arrangementer er: FredagsbarDen anden fredag i hver måned åbner vi dørene allerede kl. 15 om eftermiddagen og der er happy hour-priser indtil kl. 18, hvor øl kun koster 5 kr. stk. Efter 18 koster de 10 kr. for medlemmer og 15 kr. for ikke-medlemmer. Samtidig er der et fri shot til de ti første. Alle er velkomne, og vi håber, folk tager godt mod vores nye initiativ! JulehyggeEn invitation til alle skabsnisser: Søndag den 3. december slår LGBT Danmark-Caféen sine døre op for en god omgang julehygge! Vi står klar med gran, ler, mos, lys, glanspapir, tape, julehjerter, kravlenisser, lim, glimmer og meget meget andet! Der vil blive god mulighed for at lave den julekrans eller juledekoration, man aldrig får lavet. Oveni kan man få lavet noget pynt til væggen! For en ekstra bonus har vi en masse æbleskiver og gløgg, så ingen skal komme til at sulte eller tørste! Café under 18Caféen er et tilbud primært til alle under 18 og kører hver søndag med start den 7. januar! Vi ser film, hører musik, snakker om bøger, forældre, you name it!! Det kommer til at foregå hver søndag fra 19-22:30! Det er lige meget om du er sprunget ud, stadig i skabet, lidt i tvivl, lige vil prøve det af eller andet. Kom og mød unge på din egen alder! Aktiviteterne for aftenen er ikke bestemt, men vil afhænge af, hvad folk er i humør til! Videre til næste artikel! |

