Pubcrawl for forældre!Lørdag den 25. november kl. 16 inviterer LGBT Danmarks Forældrenetværk interesserede forældre til en pubcrawl rundt på Københavns homosteder. Dagen starter med en debat om de potentielle farer, der er i homomiljøet. Fokus vil især være på hate-crimes, som der har været meget om i pressen det seneste stykke tid. Kim Foss Lund, LGBT Danmarks talsperson på Hate-crime området, er inviteret til at komme med et oplæg herom. Her kan forældre til homo- eller biseksuelle børn høre mere om emnet og hvorvidt de bør være bekymrede for deres børn i byen. Efter arrangementet er der arrangeret spisning for de, der er interesserede heri – det foregår på homobaren/restauranten Jailhouse. Derefter inviterer Forældrenetværket interesserede forældre til en pubcrawl rundt på Københavns homosteder, bl.a. Masken, Chaca og Pan – det eneste homodiskotek i København – hvor der vil være gratis adgang for deltagerne i arrangementet. Mødet finder sted kl. 16 i LGBT Danmark-Caféen i Teglgårdstræde 13, baghuset, København. Har du spørgsmål til os, kan kontakte os på mail foraeldre(at)lgbt.dk eller telefon 3313 1948 hverdage mellem 11 og 15. Forældrenetværket er for alle, der har en søn eller datter, der er homo- eller biseksuel, søskende hertil eller andre familiemedlemmer. Netværket tilbyder erfaringsudveksling med andre forældre, der har været eller er i samme situation som dig og homoseksuelle, der har været igennem det samme som dit eget barn. Det giver dig mulighed for at finde en støttende skulder og få svar på mange af de spørgsmål, der fylder dit hoved.Videre til næste artikel! |

