Seksualundervisning
Vi skal sætte fokus på den mangel, der er i seksualundervisningen i de danske folkeskoler, da vi finder, det er vigtigt, at man som ung bliver informeret om seksualitet og kønsidentitet i alle dets aspekter. Vi skal konstruktivt hjælpe til med at finde passende undervisningsmateriale og henvise til bl.a. Gå-Ud-Gruppen som et supplement til undervisningen. Vi vil påbegynde et samarbejde med Sex & Samfund og andre relevante interessenter med henblik på at udarbejde et alternativ til den eksisterende seksualundervisning, der også inkluderer kønsidentitet. Vi vil internt i LGBT Danmark stræbe efter at stå til rådighed med vidensdeling på området. LGBT Ungdom har repræsentantskabspladser og deltager i Sex & Samfunds generalforsamling hvert år i april. Koordinator: Alexander Stang Asmussen, asa(at)lgbt.dk, Kirstine Østergaard Andersen, kirstine(at)lgbt.dk, Martin Spangsbro-Pedersen, msp@lgbt.dk. |

