Gå-Ud-Gruppen, Århus
Gå-Ud-Gruppen er Landsforeningens tilbud til alle foreninger, skoler eller andre, der kunne tænke sig at tage emnet homoseksualitet og biseksualitet op til debat, og som gerne vil have besøg af nogle engagerede foredragsholdere.
Vi er en stor gruppe af frivillige, der tager ud og holder foredrag over hele Jylland. Formålet med at tage ud på denne måde er at afhjælpe den uvidenhed, der kan opstå omkring bøsser, lesbiske og biseksuelle. Et gå-ud-arrangement er en anledning til at tage aktuelle emner op til debat, men det er også en chance for at få et nuanceret billede af de mere dagligdags aspekter af vores liv.
Vores arrangementer
Arrangementernes indhold varierer alt efter, hvem publikummet er. Vi har nogle retningslinjer for forløbet som vi plejer at følge, men hvis man har ønsker om bestemte emner, der skal tages op, er de meget velkomne.
Et typisk arrangement kunne forløbe således:
Først fortæller gæsterne fra gå-ud-gruppen lidt om sig selv; hvordan de fandt ud af deres seksualitet, hvordan omgivelserne reagerede, hvad der er sket siden da osv.
Disse historier plejer at tage 30-45 minutter i alt, og derefter svarer oplægsholderne på spørgsmål. Dette og den diskussion af forskellige emner, der plejer at følge, tager for det meste resten af tiden.
Gå-Ud-Gruppen har fået meget ros for sine arrangementer. De folk, vi har talt med, har fremhævet den personlige indgangsvinkel som en stor styrke ved denne type foredrag, og de har fundet arrangementerne både lærerige og underholdende.
Er du interesseret? Ring eller skriv og hør nærmere.
|
Grupper i Århus
Kontakt gruppen
LBL-Århus
Jægergårdsgade 42, baghuset
8000 Århus C
Tlf. 8613 1948
aarhus(at)lgbt.dk
|