Ekstraordinært Nyhedsbrev!

LBL-Ungdoms nyvalgte formand.

Velkommen til dette efterårs nyhedsbrev fra LGBT Ungdom. Mit navn er Nanna Moe, og er netop valgt til formand for din afdeling – LGBT Danmark-Ungdom. Hvis du ikke var klar over det allerede, så holdte LGBT Danmark-Ungdom sin årlige generalforsamling sidst i august måned. Det blev et anderledes valg i år. Hele to kvinder stillede op til formandsposten – det er aldrig set før i hele LGBT Danmark’s historie. Men en gang skal vel være den første. Vi valgte desuden endelig at slette den oldnordiske kønskvotering fra vores vedtægter. Det har længe været et ønske for mig og mange andre. For mig at se er det ikke særlig demokratisk eller sundt for bestyrelsesarbejdet, at man kan blive valgt ind kun på grund af sit køn og ikke for sine kompetencer. Kønskvoteringen har sin baggrund i, at LGBT Danmark-arbejde stort set kun blev lavet af mænd. Men hvis de har været de bedste til jobbet - så lad dem det. Det er os kvinder, der skal op af stolen! For mit vedkommende er og skal LGBT Danmark-Ungdom være den fornyende og mest visionære afdeling i LGBT Danmark, jeg er derfor stolt af generalforsamlingens beslutning. Hvis du vil give dit besyv med, hvordan hele LGBT Danmark skal arbejde, så har du muligheden for det på LBL’s årlige Landsmøde den 18.-19. november i København. Du har stemmeret med dit medlemskab af LGBT Danmark-Ungdom. Følg med på hjemmesiden for flere informationer.

Du skal huske, at du også kan være med til at præge din egen afdeling. Der er masser at rive i, og hvis du vil rive med, er du mere end velkommen. Jo flere, jo bedre. I bestyrelsen nedsætter vi udvalg med en koordinator fra bestyrelsen. Så hvis der er et emne i vores arbejdsplan, du brænder særligt for eller bare synes lyder spændende at arbejde med, så skriv blot til den pågældende koordinator.

Hav ellers et pragtfuldt efterår!

Nyhedsbrevet byder på følgende:

  1. Hvad skete der til generalforsamlingen? Og derefter?
  2. Internationalt arbejde
  3. Forældrenetværket mødes om homofilm!
  4. SMS - ordning
  5. Kalender
  6. Info

Hvad skete der til generalforsamlingen? Og derefter?

Ungdomsafdelingen havde første ordinære generalforsamling i slutningen af august efter oprettelsen sidste år. Som den nye formand allerede har nævnt i indledningen, var valget af en ny formand samt ophævelsen af den antikverede kønskvotering nogle af resultaterne heraf. En ny bestyrelse blev valgt, ikke at forglemme, og der var tre gengangere samt to nye. Mere info om medlemmerne kan ses her.

En anden markant beslutning på generalforsamlingen var afdelingens navneskifte. Før KBH-Ungdom (Københavns Bi- og Homoseksuelle Ungdom), nu LGBT Ungdom (LGBT Danmark, Ungdomsafdelingen). Navneskiftet var et ønske fra den afgående bestyrelse, da det oprindelige navn blev misforstået eller sat uden for sammenhæng - forstået på den måde, at en del ikke forbandt det med resten af LGBT Danmark, da det ikke fremgik af navnet.

En sidste vigtig ting var, at afdelingen gik bort fra at være lokalafdeling med sæde i København. Nu er LGBT Danmark-Ungdom Landsforeningens ungdomspolitiske interesseafdeling (dog stadig med sæde i København). En anden ting, den afgående bestyrelse også havde på deres ønskeseddel. Der er dog den undtagelse, at afdelingen holder sig uden om sager, der relaterer til LGBT Danmark-Århus, da afdelingen har såvel lokalpolitiske ungdomsinitiativer som en aktiv Ungdomsgruppe. Vi samarbejder dog om nationale initiativer, f.eks. IDAHO.

Hele referatet fra generalforsamlingen kan læses her.

Arbejdsplan

Efter generalforsamlingen gennemgik bestyrelsen deres arbejdsplan, som blev rettet til. Hele arbejdsplanen kan læses her.

Overordnet set kan det nævnes, at vi stadig arbejder videre på prostitutionsområdet - i skrivende stund med fokus på vores onlineundersøgelse blandt unge, der har kendskab til/erfaring med prostitution.

Seksualundervisningen kører også godt. Vi er godt i gang med forberedelserne til et efteruddannelseskursus, vi udbyder i samarbejde med Sex & Samfund og Center for Undervisningsmidler i november. Derudover er det målsætningen at være repræsenteret ved næste års Roskildefestival.

IDAHO skal selvfølgelig også stables på benene næste år - vi er så småt ved at gå i gang med forberedelserne. Input modtages gerne - skriv til koordinatorerne på nanna(at)lgbt.dk eller msp(at)lgbt.dk.

Til sidst skal nævnes, at afdelingen arbejder på en idé om en ungdomsportalLBL.dk, således at alle foreningens tiltag, tilbud og arrangementer, der henvender sig til unge, kan findes på ét sted.

Kommentarer eller andet til afdelingens arbejde - skriv til lblung(at)lgbt.dk eller de ansvarlige koordinatorer (se nedenfor).

Koordinatorer

Den nye bestyrelsessammensætning har også gjort sig gældende på et andet område - afdelingens koordinatorer. Koordinatorerne har ansvaret for, at der bliver lavet noget inden for det område, de er koordinator for.

Du kan klikke her for at se de nye arbejdsområder samt koordinatorer - bemærk at siden er under "ombygning", men ventes færdig i starten af oktober.

Den nye bestyrelse - den rå version!

Internationalt arbejde

LGBT Ungdom arbejder også gladeligt uden for landets grænser. Faktisk har vi visioner om internationalt arbejde på to fronter: Nordic Network og IGLYO.

Nordic Network er et samarbejde mellem LGBT-foreningerne i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Det sidste års tid har der dog ikke været megen aktivitet i netværket, så det er afdelingens vision, at der bliver afholdt en konference mellem de fire lande i løbet af det næste år.

Afdelingen har i skrivende stund ikke udpeget en repræsentant og en suppleant til netværket.

IGLYO har vi endnu ikke været meget aktive i, men afdelingens satser allerede nu på, at være repræsenteret ved deres årsmøde i december. Afdelingens IGLYO-repræsentant er allerede udpeget: William Abrahamsen, der sidste år sad i ungdomsafdelingens bestyrelse. Han har allerede udtrykt ønske om, at være med til det føromtalte årsmøde.

Blandt bestyrelsens andre ønsker og idéer om internationalt arbejde, finder man studieture til andre lande med formålet om at studere foreningskulturen der. Samtidig kan turene være med til at inspirere afdelingen til nye, spændende idéer og aktiviteter. Det er afdelingens mål, at disse studieture skal være åbne for alle medlemmer af LGBT Danmark-Ungdom.

Vil du være med?

Er du selv interesseret i internationalt arbejde, så har du nu chancen for at deltage i LGBT Danmark-Ungdoms arbejde. Vi har mange idéer og planer for det næste års tid, så er du parat til at give en hånd med - skriv til nanna(at)lgbt.dk for at høre nærmere.

Forældrenetværket mødes om homofilm!

Den danske film 'Du er ikke alene'.

"Tre lange minutter. Så længe varede dansk films første bøssekys. ’Du er ikke alene’ hedder ungdomsfilmen, som i 1978 for alvor sparkede dansk film ud af skabet."

Denne gang har netværket temaet: "Dansk film ud af skabet" på programmet i anledning af Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, og har derfor inviteret Søren Bygbjerg til at fortælle om danske spring ud-film. Han er specialestuderende og skribent på Panbladet og vil vise klip og lægge op til debat.

Arrangementet finder sted lørdag den 30. september kl. 14.00 i LGBT Danmark's café i Teglgårdstræde 13. Der er fri entré.
 
For øvrige arrangementer i Forældrenetværket - klik her.

-

Det er vigtigt hvordan man reagerer som forældre, når ens barn springer ud og vælger at leve som homo- eller biseksuel, for det betyder altid meget for et barn, hvad mor og far tænker og siger. I netværket af forældre vil du både møde forældre, der har været eller er i samme situation som dig og homoseksuelle, der har været igennem det samme som dit eget barn. Det giver dig mulighed for både at finde en støttende skulder, lytte til andres erfaringer og få svar på mange af de spørgsmål, der fylder dit hoved.

Send gerne invitationen videre til dine forældre eller familie.

SMS - ordning

LGBT Ungdom har en sms-ordning, hvor interesserede kan tilmelde sig og derved modtage en sms ca. hver måned om afdelingens aktiviteter. Tilmelding findes her.

Det koster ikke noget at blive tilmeldt.

Kalender

Oktober

Mandag den 2. oktober kl. 19.00 holder bestyrelsen møde.

Alle LGBT Danmark-Ungdoms medlemmer er velkomne til at deltage. Dagsorden findes her.

Fredag den 6. oktober kl. 20.00 er der Ungdomscafé.

Mød op til en hyggelig aften i selskab med andre unge homo- og biseksuelle. Der er god musik på anlægget og mulighed for at købe billige drikkevarer.

Ønsker du at vide mere om foreningens arbejde og homomiljøet i København, så er der introduktion for nye kl. 19.30 på 2. sal.

Torsdag den 12. oktober kl. 19.00 er der GUA-møde.

GUA - gruppen for ungdomsarrangementer - holder møde om ungdomsafdelingens fremtidige sociale aktiviteter. Har du lyst til at være med til at præge den sociale side af ungdomsafdelingen, så duk op!
Hvis du er mere interesseret i at høre om vores arbejde, så skriv til gua(at)lgbt.dk.

Fredag den 13. oktober kl. 20.00 er der Ungdomscafé.

Mød op til en hyggelig aften i selskab med andre unge homo- og biseksuelle. Der er god musik på anlægget og mulighed for at købe billige drikkevarer.

Mandag den 16. oktober kl. 19.00 holder bestyrelsen møde.

Alle LGBT Danmark-Ungdoms medlemmer er velkomne til at deltage. Dagsorden findes her.

Fredag den 20. oktober kl. 20.00 er der Ungdomscafé.

Mød op til en hyggelig aften i selskab med andre unge homo- og biseksuelle. Der er god musik på anlægget og mulighed for at købe billige drikkevarer.

Mandag den 23. oktober kl. 19.00 holder bestyrelsen møde.

Alle LGBT Danmark-Ungdoms medlemmer er velkomne til at deltage. Dagsorden findes her.

Info

På vores hjemmeside kan du læse tidligere udgaver af Nyhedsbrevet. Her kan du også både til - og framelde dig mailinglisten.

Ønsker du at blive tilmeldt eller frameldt, så klik ind på siden her.

Har du noget til næste måneds Nyhedsbrev, så send det til lblung(at)lgbt.dk.

Støt LGBT Danmark-Ungdoms arbejde - bliv medlem

Medlemskab 1 år:

300 kr.

Medlemskab ½ år:

150 kr.

Se mere på http://medlem.lgbt.dk