Velkommen til København

Fra hele Danmark og i høj grad også udlandet kommer homoseksuelle til København. Din "Gaydar" vil ofte kunne spotte andre homoseksuelle. Hånd i hånd, på en café, lidt smartere i tøjet og på vej hjem med den nyeste mode. København har det hele. Fra design og kultur til loungestemning og listige steder, hvor du først går hjem, når dag er blevet til nat. Byen er i sandhed et smorgasbord af oplevelser. De fleste københavnere er hjælpsomme og ret så festlige.

Dødsruten

I weekenderne er der en livlig trafik, hvor folk starter på Oscar eller Boyz, går videre til Pan, på Jailhouse og Masken for at ende på Never Mind eller Cosy. Blandt københavnere er det kendt som "dødsruten". Tag nogle venner under armen og du vil med garanti få nogle flere i løbet af aftenen.

Alt ligger i gåafstand og bare du ved, hvor Rådhuspladsen, Nørreport og Amagertorv (Illums Bolighus) ligger, så kan du det hele. Der er aldrig mere end 500 meter til nærmeste bar - og typisk langt kortere.

Kulturliv

København byder også på foreninger, LGBT Danmark Biblioteket, Bøssehuset på Christiania, drags, foreninger for Hiv+ og oplevelser med Carmen Curlers. Drengekoret, De Homofone, Kvindekoret og de uforglemmelige Schwanzen Sänger Knaben. Der er lagt op til både sjov og hygge, når du er i byen.

Lommetyve

Bemærk at København desværre i de seneste år har fået mere storby over sig. Forlad aldrig din jakke med ting i lommerne og pas især godt på mobiltelefoner og penge. Det gælder ikke mindst på de mindre steder, hvor man står tæt.