Transkønnede flygtninge

Håndteringen af transpersoners asylsager viser et samfundsproblem.

Midt under pride-ugen bragte dagbladet Politiken historien om Fernanda, den transkønnede asylansøger fra Guatemala, der kom til Danmark for at søge asyl men tabte sagen, og som under indkvarteringen hos Røde Kors blev udsat for voldtægt, fordi hun blev placeret i mandeafdelingen.
 
Enhedslisten annoncerede i forlængelse af sagen, at de vil fremsætte et beslutningsforslag om at få forbedret transkønnedes asylansøgeres vilkår, et forslag LGBT Danmark straks bakkede op om.
 
Artikel i Politiken
LGBT Danmark kommenterer sagen i Homotropolis
 
Asylrådgivning
"Vi rådgiver LGBT-personer, der kommer til Danmark for at søge asyl" forklarer retspolitisk talsperson Søren Laursen, der også fungerer som asylrådgiver, "og det er typisk nødvendigt, fordi ansøgerne ofte ikke selv forstår hvad der er vigtigt i en sag eller ej. Hvis sagen kommer for Flygtningenævnet, hjælper vi ofte advokaten med sagsoplysningen. LGBT-sager er anderledes end andre asylsager, og det skal man tage i betragtning, når man argumenterer sagen."
 
Det har varieret, hvor LGBT-asylansøgerne i Danmark er kommet fra. I 90-erne var der mange fra det tidligere Sovjetunionen. I 00-erne var der mange fra Mellemøsten, og i de seneste år er Afrika begyndt at melde sig. Fernanda er en ad de få fra Latinamerika, og LGBT Danmark har fulgt hendes sag i over tre år.
 
"LGBT Danmark laver ikke sagsbehandling i medierne," forklarer Søren Laursen, "men Fernandas sag er ikke overstået fra vores side, og vi arbejder stadig konkret på den."
 

Asylsagsbehandling
Asylsager afgøres i første instans af Udlændingeservice, og hvis de får afslag der, ankes de automatisk til Flygtningenævnet. Der har siden slutningen af 80-erne været i størrelsesordenen 150 LGBT-sager for nævnet. Ved WorldOutgames' store menneskerettighedskonference i København i 2009 lancerede LGBT Danmark og Dansk Flygtningehjælp et studie af alle disse sager. (Det var i øvrigt ved samme konference Europarådets daværende menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg lancerede sit Issue Paper om menneskerettigheder og kønsidentitet.)
 
Rapport: Disturbing Knowledge
Interview i Gaysir
Human Rights and Gender Identity - Issue Paper
 
Hensigten med at lave denne undersøgelsen var dels at synliggøre forfølgelsen af LGBT personer rundt om i verden, dels at få et overblik over afgørelsespraksis. Et af de slående resultater af undersøgelsen var, at der var uhyre få transsager. Når man ser på sagerne ser man, at der er tale om meget grove sager, men alligevel er der givet afslag.
 
Man skal i denne sammenhæng passe på at bruge 'LGBT' forkortelsen uovervejet, for faktum er, at der er afgrundsdyb forskel på LGB-sager på den ene side, og T-sager på den anden. "Jeg har diskuteret denne problematik indgående i forbindelse med arbejdet med et tværeuropæisk studie af LGBT-asylansøgere i Europa. Jeg var en af de 33 landeeksperter, i øvrigt en af de eneste ikke-jurister. På et tidspunkt i projektet problematiserede jeg, at transkønnedes forhold var næsten ubeskrevet i det omfattende arbejde. Først der kom det ligesom op på lystavlen. Styregruppen bad mig efterfølgende bearbejde emnet i en artikel til projektets afslutningskonference."
 
Artiklen, som i høj grad er skrevet i lyset af Fernandas sag, illustrerer vigtige forskelle på LGB-sager ogT-sager. For eksempel er transkønnethed ikke forbudt nogen steder, hvorimod homoseksualitet eller homoseksuelle handlinger er forbudt en del steder. Kriminaliseringen spiller en central rolle i asylretlige diskussioner på LGB-området, men på T-området falder hele dette argumentationskompleks bort. Et andet vigtigt aspekt er, at transkønnede i deres hjemland ofte ikke har anden måde at forsørge sig på end i sexindustrien. I de europæiske asylsystemer findes mange sexarbejdere, ofte handlede kvinder, som havner i her, fordi de søger asyl hvis de i sexindustrien bliver fundet af myndighederne. Der er en risiko for, at Trans-asylansøgere bliver slået i hartkorn med LGB-asylansøgere og/eller handlede sexarbejdere, og begge dele er forkerte.
 
Rapport: Fleeing Homophobia
Transartikel: Persecution and Neglect
 
Som opfølgning på lanceringen af rapporten var LGBT Danmark med til at afholde et skandinavisk seminar i Stockholm, hvor resultaterne af studiet blev præsenteret. Fra Danmark deltog repræsentanter fra blandt andet Flygtningenævnet og Dansk Røde Kors.
 
"Ved at deltage i denne type aktiviteter er vi med til at skabe konkret viden om LGBT-asylansøgeres situation, hvilket er vigtigt i det politiske arbejde," forklarer Søren Laursen.
 
Asyllejrene
Under asylsagen befinder ansøgerne sig i asyllejre, oftest drevet af Røde Kors. Røde Kors valgte i Fernandas tilfælde at lade hende bo i mandeafdeligen, hvilket resulterede i voldtægt. "Dette er i sig selv oprørende," udtaler Søren Laursen, "for det vidner om en fuldstændig manglende forståelse af transpersoner. Situationen blev ikke mindre oprørende af, at asylchefen til Politiken-artiklen udtalte, at Fernanda ikke kunne bo på en kvindegang, for der kan man ikke placere mænd. Her er et problem". I det ovenfor nævnte Issue Paper var problemerne for transpersoner i flygtningelejre allerede forudset. "Det er utroligt sørgeligt, at vi i Danmark ikke har været bedre ti at tage imod denne meget udsatte gruppe asylansøgere," fortsætter Søren Laursen.
 
LGBT Danmark er gået i dialog med Dansk Røde Kors med henblik på uddannelse og udvikling af politikker.
 
Krav om forandring
"LGBT Danmark tager på det kraftigste afstand fra, at transpersoner på denne måde bliver ofre for manglende viden og ubetænksomhed, som har meget vidtrækkende konsekvenser for den enkelte transkønnedes liv," udtaler Søren Laursen. "Det er et strukturelt problem, som må angribes politisk. Transkønnede asylansøgere flygter fra lande, hvor de ikke kan opnå nogen beskyttelse mod overgreb, men her, hvor vi burde vide bedre,  opnår de heller ikke beskyttelse mod overgreb. Vi har en samfundsmæssig forpligtelse til at tage vare på hinanden, og den forpligtelse er ikke opfyldt af en avisartikel i ny og næ. Det er nødvendigt at knæsætte transpersoners rettigheder og sikre muligheden for en håndhævelse af disse," uddyber Søren Laursen.
 
Protester
Artiklen i Politiken har afstedkommet mange protester. "Det er tilfredsstillende, at der kommer disse protester, for de er med til at bringe transspørgsmål op på lystavlen, op på agendaen. Som illustreret ovenfor, at det over hele linjen der er behov for synliggørelse og italesættelse," mener Søren Laursen. "Vi ved politikerne og embedsværket kommer til at beskæftige sig med transspørgsmål det kommende år. Her er det vigtigt med en 'burning platform', som kan øge opmærksomhedsniveauet og fremme arbejdet."