|
31.10.2012 - Ligebehandling LGBT-flygtninge får konventionsstatusFlygtningenævnet ændrer praksis og lader kønsidentitet og seksuel orientering kendetegne særlig social gruppe.
LGBT Danmark rettede 23-09-2012 henvendelse til Flygtningenævnet og redegjorde for, hvorfor nævnet bør ændre praksis og give flygtninge, der er forfulgt på grund af kønsidentitet eller seksuel orientering, flygtningestatus i stedet for, som i dag, beskyttelsesstatus. I sit svar til foreningen meddeler nævnet nu, at "LGBT-personer vil efter nævnets opfattelse kunne anerkendes som tilhørende en særlig social gruppe og dermed som omfattet af Flygtningekonventionen" LGBT Danmark har i mange år uden held plæderet for at LGBT-flygtninge skulle kunne få konventionsstatus, fx. i høringssvaret til udlændingeloven af 2002(dengang var foreningens mandat alene seksuel orientering). I redegørelsen Disturbing Knowledge om alle LGBT-sager ved Flygtningenævnet fra slutningen af 80-erne til 2009, var der kun en enkelt sag, der havde fået konventionsstatus, og den var fra 1995. I de asylsager foreningen har været involveret i, er der som regel krævet konventionsstatus, men der er kun givet sekundær status (beskyttelsesstatus/de facto-status). Det er således en lang tradition, der nu gøres op med. Som det fremgår af LGBT Danmarks henvendelse, har Danmark ligget på et lavere niveau end fx. standarden i resten af EU. Find dokumenterne på Panbloggen: http://panbloggen.wordpress.com/category/2-omrade/menneskerettigheder/asyl/
|

