19.04.2012 - Internationalt

Ny dansk udviklingsstrategi

Rettigheder for LGBT-personer skal med i den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde.

LGBT Danmark er tilfreds med intentionerne i den nye danske udviklingsstrategi om at ville arbejde for alle menneskerettigheder med fokus på at bekæmpe eksklusion og marginalisering samt at tage afsæt i ikke-diskrimination i udviklingssamarbejdet.
 
LGBT Danmark lægger i sit høringssvar vægt på, at diskrimination både på grund af seksuel orientering og på grund af kønsidentitet nævnes, og at bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er omfattet af det internationale arbejde for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og i bekæmpelsen af hiv/aids.
 
Desuden ønsker vi, at Danmark udarbejder en LGBT-politik på udenrigs- og udviklingsområder, som man allerede længe har haft i bl.a. Norge, Sverige og Holland.