|
30.11.2006 - Foreningsnyt, Pressemeddelelse Gå-Ud-Gruppen fylder 25 år!LBLs Gå-Ud-Gruppe fejres efter 25 år ved en reception på fredag d. 1. december 2006.Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske oprettede i 1981 et supplerende tilbud til folkeskolernes seksualundervisning. Gå-Ud-Gruppen, som de blev kaldt, skulle oplyse de ældste klasser i folkeskolen om homoseksualitet. Nu, 25 år efter, eksisterer tilbuddet stadig og har været en væsentlig arsåg til, at mange elever igennem årene har fået et mere nuanceret syn på homoseksualitet. Gå-Ud-Gruppen, GUG, dækker så vidt muligt hele landet med en afdeling i både København og Århus. Begge afdelinger har gode erfaringer med at tage ud på skoler. Der bliver lagt vægt på, at det er en ung-til-ung-situation og er det eneste ung-til-ung-tilbud i Danmark, der udelukkende oplyser om homoseksualitet. Folkeskolens obligatoriske seksualundervisning har ifølge undersøgelser vist sig at være meget mangelfuld, og der er til stadighed brug for flere gode undervisere inden for dette fag. Her kan GUG derfor træde til og hjælpe både lærere og elever med at få et godt udbytte af seksualundervisningen. GUGs store arbejde gennem 25 år og de mange frivillige kræfter, der er blevet lagt der i årenes løb, skal nu fejres ved en reception fredag d. 1. dec. 2006 kl. 16.30 i LBL-huset i Teglgårdsstræde 13, København K. Alle er velkomne, og der ses frem til en festlig eftermiddag. For yderligere information ang. receptionen kontakt Mikkel Dresler på e-mail md(at)lgbt.dk. For yderligere information ang. folkeskolens utilfredsstillende seksualundervisning kontakt Marija Vinqvist på e-mail marija(at)lgbt.dk. |
